Westpacks DNA

Luksuriøs emballage til smykker, ure og briller – siden 1953

Westpack udvikler, markedsfører og sælger kvalitetsemballage og -tilbehør til smykke-, ur- og brillebranchen. Med kunden i centrum opbygger vi langvarige relationer ved at arbejde målrettet mod at løse kundens behov. Vi gør det bedre i dag end i går. Det gør vi, fordi vi vil være Europas foretrukne samarbejdspartner indenfor emballage og tilbehør til smykke, ur og brillebranchen.

Vores DNA og værdier

Westpacks DNA

Vi har produceret og solgt emballage til ur- og smykkeindustrien i mere end 60 år. Vores produkter og service er højt respekteret i både indland og udland. Det er vores mission at få dine smykker til at tage sig så godt ud som muligt.

Selvom vi er et B2B-firma, er vi store tilhængere af B2C-tilgangen. For eksempel har vi synlige priser på vores webshop, og vi sender gerne gratis vareprøver. Det er bare den måde, vi foretrækker at gøre tingene på. Her er en række andre grunde til at handle hos os:

  • Vi har et bredt udvalg af kvalitetsvarer til gode priser. Vi vægter den gode service højt og sætter en ære i at give grundig vejledning.
  • Vi tilbyder hurtig levering, lave opstartsomkostninger og lave minimumsbestillinger.
  • Vi har en fantastisk webshop med hele 11 sprogversioneringer. Men hvis du får brug for sparring omkring produktudvikling og logo-tryk, sidder der en flersproget salgsafdeling klar til at tage imod opkald, mails og chat.
  • I dag håndterer vi dagligt 200.000 æsker og poser, som ekspederes til mere end 18.000 detailkunder og smykkeproducenter over hele verden.
  • Vi udvikler hele tiden nye og spændende produkter.

En virksomhedskultur bliver til

Fra det øjeblik, vi bliver sat i verden, er vores DNA fastlagt. Det er anderledes for virksomheder.

Det tager tid, før en virksomhedskultur bliver etableret. Det kræver oplevelser (gode som dårlige), før en organisation udvikler en unik måde at drive forretning på.

Med tiden bliver nye dynamikker opdaget, og nye idéer formes. Hvis en virksomhed er stærk nok til at modstå tidens tand, bliver disse idéer efterhånden til filosofier. Og hvis virksomheden får nok succes, kan man tale om, at der bliver skabt en arv.

Når vi taler om Westpacks DNA, så er det præcis, hvad vi taler om: Noget, der på én og samme tid beskriver virksomhedshistorie, forretningsfilosofi og nedarvede traditioner.

Vores kerneværdier

Ansvarlighed

Hos Westpack er ansvar ikke noget man får, men noget man tager på eget initiativ. Medarbejdere, der tager ansvar tildeles de fornødne beføjelser. Vi viser tillid til hinanden, til kunden, til leverandøren og tror på egne og andres evner til at løse opgaverne.

Troværdighed

Hos Westpack sætter vi en ære i at overholde vores aftaler. Et "ja" forpligter, og derfor siger vi "nej", hvis vi møder vores begrænsning. Vi synliggør vores mål og resultater internt, og endelig siger vi tingene, som de er, når de er.

Fællesskab

Hos Westpack skal vi være enige om vores fælles mål. På den måde kan vi vinde og fejre vores succeser sammen. Vi viser interesse for hinanden og begejstres nemt. Vi hjælper hinanden og beder om hjælp, hvis der er noget vi ikke selv magter.

Købmandsskab

Hos Westpack skal kunden have den rigtige vare til den rigtige pris. Alt skal bidrage til bundlinjen, både for kunden, såvel som for Westpack og som for medarbejderen. Vi søger hele tiden det simple og gør tingene så enkle som muligt. Vi søger konstant at forbedre os igennem den gode dialog med kunden og medarbejderen.

BÆREDYGTIGE MATERIALER
OG PRODUKTIONSMETODER


Westpack arbejder hele tiden på at tilbyde så mange miljøvenlige varer, som muligt. For at gøre det lettere at få øje på vores miljøvenlige produkter på vores hjemmeside, har vi lavet vores eget brand til disse produkter: ECO-friendly.

Mere om bæredygtighed

VI DOKUMENTERER VORES
ESG-ARBEJDE OG RESULTATER


Som det fremgår af vores værdisæt, har ESG, ansvarlighed og troværdighed en høj prioritet i Westpack. Da ESG tilmed er udslagsgivende for mange af vores samarbejdspartnere, har vi konstant fokus på området. Læs mere om de ESG-initiativer, vi allerede har ført ud i livet, og om de, der er i støbeskeen, i vores årlige ESG-rapport. 

Se vore ESG-rapport

Westpacks historie

De sene 1930’ere

Valdemar Mogensen grundlægger Holstebro Papæskefabrik (nu kendt som ‘Holstebro Kartonnage’). Her udvikler Valdemar emballage til erhvervslivet i Vestjylland – eksempelvis jordbærbakker.

De sene 1940’ere

Christen Peter Mogensen (Valdemar Mogensens søn) bliver ansat ved Holstebro Papæskefabrik. Sammen med sin hustru Inga begynder han, I sin fritid, at fremstille festlygter i karton og papir (et meget populært produkt dengang). Produktionen foregår på loftet af Holstebro Papæskefabrik.

Tidlige 1950'ere

På et tidspunkt bliver C.P. Mogensen kontaktet af den lokale urgrossist O.K. Jensen. Han anbefaler Mogensen at opstarte en produktion af emballage til ur- og smykkeindustrien. Mogensen følger anbefalingen, hvilket viser sig at være en klog beslutning.

1953

Den oprindelige enkeltmandsvirksomhed Westpap grundlægges af Christen Peter Mogensen d. 18. juni 1953. I begyndelsen foregår produktionen på loftet af Holstebro Papæskefabrik.

Midt-1950’ere

I begyndelsen fremstiller Westpap kun papirovertrukne og hæftede æsker til sølvbestik og smykker. Al produktion foregår i hånden. På et tidspunkt bliver pladsen for trang på loftet, og nye bygninger opføres ved siden af Holstebro Papæskefabrik.

Den årlige omsætning fortsætter med at stige, og hovedkvarteret knopskyder med flere bygninger. En periode med lav likviditet tvinger dog familien Mogensen til at sælge deres hus og flytte midlertidigt ind i kontorbygningerne.

Annonce fra de sene 1970'ere

Tidslinje over vigtige begivenheder i vores historie