• 60 års erfaring indenfor smykkeemballage
  • Lave fragtgrænser og hurtig levering
  • Dansk design til skarpe priser
Sprog: DKK
Vælg Sprog
Vælg din valuta
Leveres til
VÆLG SIDE
Menu
  • Sprog: DKK
    Vælg Sprog
    Vælg din valuta
    Leveres til
    VÆLG SIDE
  • Kundeservice

    Fragt og levering

    Gratis fragt 
    På ordrer over 3000 kr.

    Lave fragtrater
    Leveres i hele landet for 80 kr.

    Hurtig afsendelse
    24 timer for varer uden logotryk

    Hurtig levering
    1 hverdag i hele landet

    Åbningstider


    Mandag-Torsdag: 8:00 - 19:00
    Fredag: 8:00 - 15:00
Favoritter (0) 

FAQ - Hjælp

Indhold
Klik på det emne, du gerne vil vide mere og find svar på de oftest stillede spørgsmål.


Produkter og priser

Hvordan ændrer jeg valuta?

På computer: Klik på flaget i øverste højre hjørne for at vælge sprog, valuta og leveringsland. På telefon og tablet: Vælg menuen i venstre hjørne (de tre streger) og klik på Sprog. Her kan du vælge sprog, valuta og leveringsland. Hvis du ikke kan finde den valuta, du søger, bedes du kontakte vores kundeservice.

Bliver smykkeæskerne leveret med skumindsats?

Alle smykkeæsker har en skumindsats eller en luksusindsats alt efter hvilken æske, der er tale om. De eneste æsker, som leveres uden indsats, er vores foldeæsker.

Kan jeg bare købe skum?

Du kan købe standard skumindsatse som passer til Boston- og Santiagoæsker. Du kan også købe skum I metermål. Se alt skum her.

Kan jeg købe æsker uden skum?

Vi kan ikke tilbyde at sende vores standard smykkeæsker uden skum; her er tale om en hyldevare, som personliggøres med dit logotryk. Du kan dog uden problemer selv tage skummet ud, når du modtager æskerne.
Hvis du bestiller æsker som Storkøb, kan du bestille dem uden skumindsats.

Hvor mange smykkeæsker skal jeg bestille?

Antallet af smykkeæsker du skal bestille afhænger af, hvordan æskerne er pakket. Vi kan desværre ikke tilbyde at sælge brudte kartoner; er et produkt pakket med 6 stk. pr. karton skal ordreantallet derfor gå op i 6 – fx 18 stk.

Bemærk at der på visse produkter er et minimumsantal for bestilling med logotryk, som er højere end pakkeantallet. For de fleste af vores smykkeæsker er dette enten 24, 48 eller 96 stk. afhængig af hvilken æske, du vælger.

Flere af vores produkter kan købes som Storkøb, hvor minimumsantallet er væsentlig højere. Hold øje med det røde ikon med en sparegris, hvis du er interesseret i Storkøb.

Kan jeg kombinere flere farver for at nå minimumsantal?

Desværre ikke; minimumsantallet gælder kun for identiske æsker.

Jeg har ikke brug for så mange æsker, kan jeg bestille færre?

Antallet af smykkeæsker du skal bestille afhænger af, hvordan æskerne er pakket. Vi kan desværre ikke tilbyde at sælge brudte kartoner; er et produkt pakket med 6 stk. pr. karton skal ordreantallet derfor gå op i 6 – fx 18 stk.

Bemærk at der på visse produkter er et minimumsantal for bestilling med logotryk, som er højere end pakkeantallet. For de fleste af vores smykkeæsker er dette enten 24, 48 eller 96 stk. afhængig af hvilken æske, du vælger. Flere af vores smykkeæsker kan købes som Storkøb, hvor minimumsantallet er væsentlig højere. Hold øje med det røde ikon med en sparegris, hvis du er interesseret i Storkøb.

Kan jeg designe min helt egen smykkeæske og bestille den hos Westpack?

Ja. Det er muligt for os at fremstille et unikt smykkeæskedesign ud fra dine egne ønsker og behov. Vi kan stort set lave lige den type emballage eller display, som du måtte ønske i flere forskellige størrelser, farver og materialer. Det kræver dog et større minimumsantal.

Kontakt vores salgsafdeling for flere informationer.

Er priserne inklusiv eller eksklusive moms?

Alle de viste priser er eksklusiv moms. Momsen bliver tilføjet i varekurven.

Hvordan får jeg rabat?

På næsten alle vores produkter er der mængderabatter, hvilket betyder at prisen på produktet falder i takt med, at der bestilles større antal. Hvis du vælger at tilmelde dig PBS LeverandørService har du mulighed for at få 1% fakturarabat på alle dine ordrer. Ved tilmelding til LeverandørService sker betaling automatisk indenfor ti dage.

Flere af vores produkter kan købes som Storkøb, hvor der er endnu bedre mængderabatter og lidt længere leveringstid. Hold øje med det røde ikon med en sparegris, hvis du er interesseret i Storkøb.

Er der forhandlerrabat?

Ved alle smykke- og urskrin, vil den viste pris være din vejledende udsalgspris. Som forhandler vil du få en standard forhandlerrabat, når du bestiller. Log ind for at se rabatten eller kontakt vores salgsafdeling for mere information.


Gratis prøver

Kan jeg få gratis prøver?

Du kan bestille op til tre gratis prøver på smykkeæsker, gaveæsker, bæreposer og smykkeposer online. Disse prøver bliver automatisk sendt med Westpack-logo.

Du kan også bestille gratis prøver af gavepapir, gavebånd, pakkepynt, seglmærker, prismærker, priskuber og silkepapir; disse kan dog ikke bestilles online. Kontakt vores salgsafdeling, hvis du ønsker prøver af disse varer.

Andre produkter kan prøves i udvalg, hvor du får produktet tilsendt med en faktura. Ønsker du ikke at beholde produktet, kan du returnere det. Særlige vilkår gør sig gældende; kontakt vores kundeservice for at høre mere.

Der er gratis fragt på alle prøveordrer til Danmark og Norge.

Kan jeg bestille prøver med mit eget logo?

Du kan bestille op til tre prøver med dit eget logotryk i valgfri trykfarve. Hver prøve med eget logotryk koster 75 DKK / 100 NOK.

For at få prøver med dit logotryk, skal du sende os dit logo som en vektorbaseret fil fx .ai, .eps eller .pdf. Hvis du ikke har dit logo i det rette format, kan vi optegne det for dig for blot 200 DKK.

Vi kan desværre ikke tilbyde at matche RGB, Pantone eller CMYK-farver, men vores sælgere vejleder gerne, hvis du har brug for hjælp til, om trykfarven passer. Se alle vores logofarver.

Når vi har modtaget din fil, laver vores grafiske designere en digital logokorrektur. Når du har godkendt denne logokorrektur, sender vi dine prøver med logotryk indenfor cirka en uge. Se mere om logofarver.


Logotryk

Koster logotryk ekstra?

Prisen på langt de fleste smykkeæsker i vores sortiment inkluderer et standardlogotryk. De fleste gaveæsker, smykkeposer, gavekort og bæreposer kan printes med dit logo mod et mindre tillæg.

For de produkter, hvor logotryk ikke er inklusiv i prisen, vil der være en fane med priser ”Uden logotryk” og ”Med logotryk”.

Hvad er en kliché?

For at kunne trykke dit logo på produktet, har vi brug for en trykplade i metal med dit logo på. Denne trykplade kaldes en kliché.

Den trykketeknik vi anvender kaldes for folie- eller varmetyk. Din kliché varmes op og presses mod produktet med folie lagt imellem. Dit logo er præget i relief (ophøjet) på klichéen og vil derfor blive præget ned i æsken enten med eller uden folie.

Der skal bruges én kliche i hver størrelse, du ønsker dit logotryk. Hvis flere af dine produkter skal printes med samme logostørrelse, kan samme kliché bruges.

Standardklichéer koster 200 DKK pr. stk. (aluminium, mindre end 90 mm). Introduktionstilbud: Som ny kunde får du gratis de standardklichéer, du skal bruge til din første ordre.

Ekstra store klichéer (større end 90 mm) samt klichéer til displays, plastikposer og klichéer til enkelte reparationsposer har en merpris og er derfor ikke inkluderet i dette introduktionstilbud.

Vores salgskontor vil informere dig om eventuelle klichéomkostninger inden klichéen bestilles.

Hvad koster en kliché?

Standardklichéer koster 200 DKK pr. stk. (aluminium, mindre end 90 mm). Introduktionstilbud: Som ny kunde får du gratis de standardklichéer, du skal bruge til din første ordre. Ekstra store klichéer (større end 90 mm) samt klichéer til displays, plastikposer og klichéer til enkelte reparationsposer har en merpris og er derfor ikke inkluderet i dette introduktionstilbud. Vores salgskontor vil informere dig om eventuelle klichéomkostninger inden klichéen bestilles. Bemærk at klichéen genbruges, så dette er en engangsomkostning forudsat du bestiller samme produkter med samme logo og logoplacering (foliefarven kan ændres fra bestilling til bestilling).

Hvilken teknik bruges til logotryk?

Den trykketeknik vi anvender kaldes for folie- eller varmetyk. Din kliché varmes op og presset mod produktet med folie lagt imellem. Dit logo er præget i relief (ophøjet) på klichéen og vil derfor blive præget ned i æsken enten med eller uden folie.

For at kunne trykke dit logo på produktet, har vi brug for en trykplade i metal med dit logo på. Denne trykplade kaldes en kliché.

Hvordan sender jeg mit logo til Westpack?

Hvis du gerne vil have tryk på dine æsker eller poser, kan du uploade dit logo på det enkelte produkt, når du bestiller. Klik blot på ”Vælg logo”; så får du både mulighed for at se eventuelle eksisterende logoer og for at uploade et nyt logo.

Du kan også vente med at uploade dit logo, til du står i indkøbskurven (klik på blyanten). Endelig er du velkommen til at sende os dit logo direkte pr. mail til vores salgsafdeling.

I hvilken format skal I bruge mit logo for at bestille en kliché med mit logotryk?

For at bestille en kliché med dit logotryk skal vi bruge dit logo som en vektorfil. Det er typisk i .ai- .eps- eller .pdf-format. Logoet skal være i sort/hvid og out-lined.

Jeg har ikke mit logo i det ønskede format, hvad gør jeg?

Har du ikke logoet som vektorfil, kan vi hjælpe dig med det grafiske arbejde. En grafisk optegning af dit logo koster 200 DKK.

Vi designer ikke nye logoer fra bunden, men kan hjælpe med at konvertere de fleste filer til det rettte format.

Har mit logo samme størrelse på alle æsker?

Vi anbefaler altid at benytte to forskellige størrelse logoer til dine æsker. Et mindre logo til alle små æsker (ring- og øreringsæsker) og et større logo til de større æsker. Vores standard logostørrelse er 28x25 mm for det lille logo og 38x35 mm for det store logo.

Du kan naturligvis også få dit logo trykt i andre størrelser fx til collier-æsken eller lakposer. For hver logostørrelse du ønsker, skal vi have en kliché i den ønskede størrelse. En standardkliché kan være op til 90 mm. Ønsker du en større kliche end 90 mm,vil der komme et tillæg.

Hvor på æsken bliver mit logo trykt?

Som standard trykker vi dit logo midt på æskens låg.

Vi kan også trykke dit logo andre steder på æsken – fx i nederste venstre hjørne eller tæt på kanten – men her vil der være nogle naturlige begrænsninger afhængig af den valgte model og logostørrelse. Vi anbefaler, at du kontakter vores salgsafdeling for at høre mere omkring specialplacering af logo.

Første gang du bestiller, vil vi sende dig en logokorrektur, hvor du også vil kunne se en illustration af, hvor på æsken logoet placeres.

Bemærk: Ønsker du en specialplacering, er det nødvendigt at bestille en ny kliché for hver størrelse og placering.

Kan jeg få trykt mit logo forskudt?

Vi kan også trykke dit logo andre steder på æsken – fx i nederste venstre hjørne eller tæt på kanten – men her vil der være nogle naturlige begrænsninger afhængig af den valgte model og logostørrelse. Vi anbefaler, at du kontakter vores salgsafdeling for at høre mere omkring specialplacering af logo.

Bemærk: Ønsker du en specialplacering, er det nødvendigt at bestille en ny kliché for hver størrelse og placering.

Hvilke farver kan jeg få mit logo trykt i?

Vi tilbyder en bred vifte af farver; se alle farvemulighederne på denne farveoversigt.

Vi trykker produkter med metalliske, matte, blanke og transparente farver, ligesom du kan vælge at få dit logo præget uden folie. Desværre kan vi ikke tilbyde at matche RGB, PANTONE og CMYK farveønsker, men er du i tvivl om en farve matcher dine ønsker, er du meget velkommen til at kontakte vores salgsafdeling, som kan råde og vejlede. Har du specielle krav og ønsker, er du også velkommen til at kontakte vores salgsafdeling.

Kan jeg bestille produkter med forskellige logoer i same ordre?

Ja, du kan få forskellige logoer på de forskellige æsker. Upload/vælg det ønskede logo til det enkelte produkt, når du bestiller.

Kan jeg bestille produkter med flerfarvet tryk?

Mange af vores produkter kan trykkes med flere farver tryk. Der vil komme et tillæg pr. ekstra farve du vælger.

De følgende produkter kan trykkes med flere farver

  • smykkeæsker
  • foldeæsker
  • bæreposer
  • displays
  • Flerfarvet tryk er muligt, når farverne ikke er direkte forbundet med hinanden eller kræver 100% eksakt placering. Vi trykker alle standardprodukter i hånden og flerfarvet tryk kræver, at produktet trykkes én gang for hver farve.

    Vi kan ikke trykke skygger, gradienter eller fuldfarve (fx fotografier)

    Kontakt vores salgsafdeling for at høre mere om mulighederne for flerfarvet tryk og om dit logo kan trykkes med flere farver.

    Hvad er det mindste antal æsker man skal tage, for at få tryk på dem?

    Det mindste antal æsker, du skal bestille for at få tryk på, varierer efter serie og æskestørrelse. Du kan se minimumsantallet i prisoversigten på det enkelte produkt. Når du bestiller i vores webshop vil minimumsantallet automatisk blive valgt, når du vælger tryk på dine æsker.

    For nogle produkter vil du kunne bestille færre end vist i oversigten, når du bestiller produktet uden logotryk. Minimumsantallet varierer typisk fra 24 stk. af vores mest luksuriøse smykkeæsker, 48 stk. af vores standard smykkeæsker og 96 stk. af vores budgetæsker. Flere af vores produkter kan købes som Storkøb, hvor minimumsantallet er væsentlig højere. Hold øje med det røde ikon med en sparegris, hvis du er interesseret i Storkøb.

    Hvilke typer specialtryk kan jeg vælge?

    Du kan vælge at få dit logo præget i relief (ophøjet) på æsken med eller uden folie. Du kan også vælge struktur – fx striber eller tern – i dit logotryk. Der vil være et tillæg for disse tryk. Kontakt vores salgsafdeling for at høre mere og få oplyst aktuelle priser.


    Ordrer

    Er der et minimumsbeløb jeg skal bestille for?

    Der er intet minimumsbeløb på webordrer, så du kan bestille lige det, du skal bruge. Mange varer er pakket i kolli, og der skal du købe én hel kolli, ligesom der kan være minimumsantal ved bestilling af produkter med logotryk. Vi tilbyder fragtfri levering til Danmark, når din ordre overstiger 3.000 DKK ekskl. moms. Se fragtpriser og fragtgrænser for øvrige lande her.

    Er der et ekspeditionsgebyr eller andre ekstra omkostninger ud over den pris jeg kan se i webshoppen?

    Vi har ikke ekspeditions- eller håndteringsgebyr. Vi bestræber os på at vores prisstruktur er så transparent som muligt. Det betyder, at for langt de fleste varer er prisen du ser i indkøbskurven den pris, varen koster. Alle priser vises ekskl. moms (25%) og eventuelt fragttillæg. Moms og fragt vil fremkomme som separate linjer i indkøbskurven. De opgivne fragtpriser er inklusiv evt. told. Har du fx bestilt smykkeæsker med tofarvet tryk, er der tale om optegning af logo eller bestilling af nye klichéer kan der forekomme ekstra omkostninger (se afsnittet om Logotryk) Er dette tilfældet vil du blive informeret om omkostningerne inden vi sætter din ordre i gang.

    Kan jeg som privatkunde købe hos Westpack?

    Westpack is a B2B company, that only trades wiVi handler kun med virksomheder som har gyldigt CVR-nummer. Ønsker du som privatkunde at købe vores produkter, henviser vi gerne til en forhandler i dit område. På den måde kan du købe vores varer igennem en af vores kunder.


    Fragt og levering

    Vil der blive tilføjet fragt på min ordre?

    Vi tilbyder fragtfri levering til Danmark, når din ordre overstiger 3.000 DKK ekskl. moms. Alle øvrige ordrer vil blive tilføjet fragt. Fragtprisen vil fremgå af din ordrebekræftelse.

    Se fragtpriser og fragtgrænser for øvrige lande her.

    Hvornår vil jeg modtage min ordre?

    Hos Westpack kan alle varer uden logotryk, der er bestilt på arbejdsdage inden kl. 14, blive sendt fra dag til dag. Varer med logotryk sendes inden 48 timer. Har du både bestilt varer med og uden logotryk, vil varerne blive sendt samlet med mindre andet er aftalt. Herefter skal du påregne en til to dage til fragt og levering i Danmark.

    Hvis vi pga. en udsolgt vare ikke kan overholde vores normale leveringstid, vil du blive kontaktet kort efter vi har modtaget din ordre.

    Varer som ikke er lagervarer sendes efter nærmere aftale. Du kan altid kontakte vores salgsafdeling for flere informationer om leveringstider.

    Hvor kan jeg se, hvornår jeg modtager min pakke?

    Når vi afsender din ordre, modtager du automatisk en mail med et link til sporing af pakken. Her kan du følge din ordre og se hvor den er. Hvis du ikke modtager sporingsmailen, anbefaler vi, at du tjekker i dit spamfilter. Er mailen heller ikke her, bedes du kontakte vores salgsafdeling.

    Hvem bringer pakkerne ud?

    Til udbringning af vores pakker anvendes fragtfirmaet GLS, som leverer pakker til erhvervsadresser og pakkeshops i hele Danmark.

    Jeg er ikke hjemme, når fragtmanden kommer. Kan jeg afhente pakken på posthuset eller hos Westpack?

    Er du ikke på adressen når pakken bliver leveret, vil der blive lagt en seddel om, at pakken kan afhentes på nærmeste pakkeshop. Du kan også afhente din ordre hos Westpack på adressen Sletten 21, 7500 Holstebro. Ønsker du at afhente din pakke hos os, er det vigtigt, at du noterer dette tydeligt, når du afgiver din ordre.

    Skal jeg underskrive pakken for at modtage den?

    Den person der modtager pakken, skal kvittere for modtagelsen. Underskriften vil blive gemt i GLS’ system i 12 måneder.

    Pakken er skadet ved modtagelse, hvad gør jeg?

    Det er vigtigt ikke at kvittere for en pakke, som ankommer i tydelig beskadiget stand. I så fald skal dette bemærkes, når der kvitteres for pakken.

    Kan min pakke afleveres hos min nabo?

    Ja, det er muligt at få din pakke leveret hos din nabo. Indsæt din nabos adresse som leveringsadresse, efterlad en kommentar til ordren eller kontakt salgsafdelingen inden vi sender din pakke afsted, så vi kan informere GLS om ændringen.

    Din nabo skal så blot kvittere for modtagelsen.

    Er det muligt at få leveret pakker i weekenden?

    GLS leverer pakker på alle hverdage mellem 8:30 - 17. Ønsker du ekspresforsendelse eller levering på en lørdag, kan det i visse tilfælde lade sig gøre mod ekstra betaling.

    Kontakt salgsafdelingen hvis du ønsker ekspresforsendelse eller levering på en lørdag.

    Hvordan sikrer jeg mig, at min pakke kommer på et specifikt tidspunkt?

    Vi kan desværre ikke tilbyde levering på et specifikt tidspunkt.

    Kan jeg få min pakke leveret i en postboks?

    Vi kan desværre ikke tilbyde at sende til en postboks, da vi har brug for at du kvitterer for pakken


    Betaling

    Hvad er jeres betalingsbetingelser?

    Kreditgodkendte kunder kan opnå kredit på 14 dage. Øvrige kunder skal forudbetale. Ved tilmelding til Leverandørservice kan du opnå 1% kontantrabat ved betaling indenfor ti dage. Såfremt fakturabeløbet ikke betales til forfaldsdato, beregnes der 2% i rente pr. måned. Endvidere opkræves der 100,- DKK i rykkergebyr.

    For betaling via EAN-nummer beregnes 100 DKK i gebyr til scanning af faktura, som påføres ordren ved fakturering. Dette gebyr vil dermed ikke fremgå af din ordrebekræftelse.

    Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min faktura til tiden?

    Såfremt fakturabeløbet ikke betales til forfaldsdato, beregnes der 2% i rente pr. måned. Endvidere opkræves der 100,- DKK i rykkergebyr. Hvis regningen fortsat ikke er betalt efter tredje rykker, bliver sagen overført til inkasso og eventuel kredit vil blive ophævet.

    Er det muligt at betale via PBS Leverandørservice?

    Hvis du vælger at tilmelde dig PBS LeverandørService har du mulighed for at få 1% fakturarabat på alle dine ordrer. Ved tilmelding til LeverandørService sker betaling automatisk indenfor ti dage.

    Kan jeg betale med kreditkort?

    Ja, du kan betale langt de fleste kreditkort, bl.a. Mastercard og Visa. Du kan forudbetale allerede når du lægger din ordre online eller du kan betale når du modtager din ordrebekræftelse eller faktura.

    Der er ingen ekstra gebyrer, når du betaler med kreditkort.

    Kan jeg betale via PayPal

    Ja, du kan betale med PayPal. Kontakt venligst vores økonomiafdeling på finance@westpack.com og marker din betaling som en business transaktion.

    Får jeg rabat, hvis jeg betaler hurtigt?

    Vi kan desværre ikke tilbyde en ekstra rabat, hvis du betaler tidligere end de 14 dage. Du kan dog tilmelde dig Leverandørservice og opnå 1% kontantrabat ved betaling efter ti dage.

    Der var ingen faktura i min pakke, kan jeg få den tilsendt?

    Som udgangspunkt sendes din faktura til dig pr. mail, i det øjeblik pakken afsendes fra vores lager. Hvis du ikke modtager fakturaen, anbefaler vi, at du tjekker i dit spamfilter. Er mailen heller ikke her – eller ønsker du en faktura gensendt – bedes du kontakte vores økonomiafdeling på finance@westpack.com. Husk at oplyse dit kunde- og evt. fakturanummer.

    Hvorfor har jeg modtaget en rykker?

    Såfremt fakturabeløbet ikke betales til forfaldsdato, beregnes der 2% i rente pr. måned. Endvidere opkræves der 100,- DKK i rykkergebyr. Hvis regningen fortsat ikke er betalt efter tredje rykker, bliver sagen overført til inkasso og eventuel kredit vil blive ophævet.

    For flere informationer bedes du kontakt vores økonomiafdeling på finance@westpack.com.


    Returnering og reklamation

    Returnering

    Sammen med din faktura, har du modtaget en formular til eventuel returnering. Hvis du ønsker at returnere hele eller dele af din ordre, skal dette gøres inden 14 dage fra du har modtaget varen. Varen skal returneres i originalemballage og fremstå ny og ubrugt, så den kan sælges til anden side. Du kan vælge at bytte varen eller få pengene igen.

    Westpack A/S
    Att: Returvarer
    Sletten 21
    7500 Holstebro
    Danmark

    Jeg ønsker ikke at beholde mine varer. Kan jeg returnere dem?

    Varer kan udelukkende returneres til Westpack mod forudgående aftale. I returforsendelsen vedlægges Westpacks returformular, som skal være tydeligt mærket med et returneringsnummer. Du får returneringsnummeret fra vores salgsafdeling og finder returformularen nedenfor.

    Returnering af varer til Westpack sker altid for kundens egen regning og risiko. Specialfremstillede varer samt varer med logotryk kan ikke returneres eller ombyttes. Ligeledes kan varer nedsat med mere end 40% ikke returneres eller ombyttes

    Varen skal returneres i originalemballage og fremstå ny og ubrugt. Har du modtaget gratis gaver eller tilbehør med din ordre, skal dette returneres sammen med varen. Vi forbeholder os retten til at afvise eventuelle varer, som er blevet beskadiget på grund af utilstrækkelig emballering. Vi anbefaler, at varen returneres med sporing, da Westpack ikke kan holdes ansvarlig hvis pakken forsvinder under returtransporten.

    Ved modtagelse af den returnerede, ubeskadigede og ubrugte vare, refunderer vi det fulde beløb for varen. Eventuelle genstande, som returneres beskadiget, brugt eller med indikationer af, at de ikke er blevet rimelig vedligeholdt mens de har været i kundens varetægt kan resultere i reduceret refusion.

    Risikoen for varerne overgår til kunden ved afsendelse (EX-WORKS). Mens varerne er i kundens varetægt forventes det, at kunden håndterer dem fornuftigt, rimeligt og ikke tager dem i brug inden returnering.

    Jeg har ikke modtaget de varer jeg har bestilt, hvad skal jeg gøre?

    Når du modtager pakken, skal du tjekke at pakkens indhold stemmer overens med den tilsendte faktura og pakkeliste. Modtagelsen af evt. beskadigede varer samt uoverensstemmelser som manglende varer, skal meldes til Westpacks salgsafdeling hurtigst muligt – og senest 14 dage – efter modtagelsen.

    Risikoen for varerne overgår til kunden ved afsendelse (EX-WORKS). Mens varerne er i kundens varetægt forventes det, at kunden håndterer dem fornuftigt, rimeligt og ikke tager dem i brug inden returnering.

    Mine varer er skadet. Hvad gør jeg?

    Du er forpligtet til at kontrollere de leverede varer ved modtagelse. Hvis nogle af varerne er beskadiget eller i en ikke-forventet kvalitet, bedes du kontakte vores salgsafdeling hurtigst muligt og senest 14 dage efter levering.

    Westpack vil vurdere din reklamation og, om nødvendigt, rette fejlen, bytte produktet eller udstede en kreditnota. Risikoen for varerne overgår til kunden ved afsendelse (EX-WORKS). Mens varerne er i kundens varetægt forventes det, at kunden håndterer dem fornuftigt, rimeligt og ikke tager dem i brug inden returnering.

    Kan jeg returnere smykkeæsker med tryk på?

    Kundebestemte varer (varer med logotryk, display bakker mm.) samt varer nedsat med mere end 40 % kan ikke returneres.


    Nyhedsmail

    Hvordan tilmelder jeg mig til Westpacks nyhedsmail?

    Vi udsender løbende nyhedsbreve med masser af inspiration, tilbud og nyheder. Du kan tilmelde dig vores nyhedsmails online, via din online profil eller ved at sende en mail til sales@westpack.com.

    Hvordan afmelder jeg mig Westpacks nyhedsmail?

    Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsmail, kan du klikke ”Afmeld” nederst på et af de nyhedsbreve, du har modtaget eller via din online profil – vælg ”Nyhedsbrev”.


    Webshop

    Hvordan kan jeg se min ordrehistorik?

    For at se din ordrehistorik skal du være logget ind. For at logge ind skal du indtaste brugernavn (e-mail) samt adgangskode. Har du glemt din adgangskode, kan du klikke "Glemt dit kodeord”, hvorefter du vil modtage en mail med et link til at nulstille dit password.

    Det er nemt at genbestille ordrer fra din ordrehistorik.

    OBS: Alle ordrer fra før den 1. juni 2017 er kun tilgængelige som pdf-fakturaer, og derfor er direkte genbestilling fra disse desværre ikke er muligt.

    Jeg har glemt mit brugernavn, hvad skal jeg gøre?

    Dit brugernavn er din mailadresse. Er du i tvivl om hvilken mailadresse, du har brugt, er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling.

    Jeg kan ikke huske min adgangskode, hvad gør jeg?

    Har du glemt din adgangskode, kan du klikke "Glemt dit kodeord”, hvorefter du vil modtage en mail med et link til at nulstille din adgangskode.

    Har jeg allerede en konto?

    Alle vores kunder har automatisk modtaget en konto til vores webshop. Som ny kunde kan du oprette en bruger online. Vælg “Login” og “Opret konto”. Din mailadresse er dit brugernavn og du kan frit vælge din adgangskode. Når du har oprettet en bruger, vil du automatisk være logget ind, ligesom du vil modtage en bekræftende mail.

    Jeg vil gerne lave en online ordre I jeres webshop, kan I hjælpe mig?

    Har du spørgsmål til at bestille via webshoppen, er du meget velkommen til at kontakte vores salgsafdeling. Du kan også skrive til os på chatten i nederste højre hjørne. Vi sidder alle hverdage klar til at hjælpe dig med at komme godt i gang med at bestille i webshoppen.

    Kan jeg bestille produkter med forskellige logoer i samme ordre?

    Ja, du kan få forskellige logoer på de forskellige æsker. Upload/vælg det ønskede logo til det enkelte produkt, når du bestiller.

    Hvordan bestiller jeg produkter med flerfarvet logotryk online?

    Flere af vores produkter kan trykkes med flerfarvet tryk mod et ekstra tillæg. Dette tillæg tilføjes for hver ekstra farve elle tryk. På nuværende tidspunkt kan du ikke tilføje flere trykfarver til produktet, men du kan skrive en ”Kommentar til ordren” i ”Checkout”, hvor du fortæller hvilken del af logoet, der skal være i hvilke farver. Bemærk at tillægget for flerfarvet tryk ikke bliver vist i den autogenerede ordrebekræftelse. Du er også meget velkommen til at kontakte vores salgsafdeling.

    Hvordan bestiller jeg prøver?

    Find den æske eller pose, du gerne ønsker at modtage en prøve af og klik på “Bestil en prøve” (kig efter gaveikonet). Du kan bestille op til tre prøver online. Vil du gerne modtage prøver af en vare, hvor muligheden for prøvebestilling ikke fremgår, bedes du kontakte vores salgsafdeling.


    Andre spørgsmål

    Hvad er Westpacks åbningstider?

    Vores salgsafdeling er åben alle hverdage:
    Kl. 8-16 fra mandag til torsdag
    Kl. 8-15 om fredage

    Holder Westpack sommerferielukket?

    Nej, vi er her hele sommeren! Det betyder, at du hele sommeren kan kontakte vores salgsafdeling i de almindelige åbningstider og få tilsendt din ordre præcis som alle andre hverdage på året. Webshoppen har naturligvis også åbent døgnet rundt hele året.

    Holder Westpack lukket i julen?

    Ja og nej. Vi holder åbent alle hverdage som normalt, men holder lukket fra den 24.-26. december samt den 1. januar.

    Jeg kan ikke finde svar på mit spørgsmål; kan I hjælpe mig?

    Kontakt os endelig via chat, e-mail, telefon eller Facebook og Instagram. Du finder alle kontaktoplysninger nederst på siden.

    Chat med os

    Glemt dit kodeord?

    Skriv din e-mail-adresse nedenfor. Du vil modtage et link til at nulstille dit kodeord.

    Min konto
    loading...