Westpack ESG og politikker

Ansvarlighed

Westpack er altid et skridt foran, når det kommer til potentielle problemstillinger. Hvis vi ser et problem i horisonten, tager vi de nødvendige beslutninger, for at være forberedt. Rettidig omhu, som man siger. Dette gælder både hvad angår problemer/løsninger inden for indkøb og kvalitetstests. Men også hvad angår medarbejderpleje, organisation og rekruttering. CSR, med andre ord.

Fællesskab

Vores overskuelige størrelse gør det muligt for os at se kunden som et fælles projekt. Vi taler ikke om dine kunder og mine kunder, men om vores kunder. Derfor kender hele teamet din sag i detaljer. Vi etablerer et fællesskab med vores kunder, inviterer dem til Kina og sørger for at forretningsforbindelsen er pålidelig og sikker.

Westpack har dog også et stærkt fællesskab indadtil. En række motiverende, sociale aktiviteter skaber en stærk følelse af fællesskab mellem virksomhedens ansatte. Det er noget, som vores kunder kan fornemme i form af nærvær og oprigtig interesse i deres forretning.

 

Troværdighed

Westpack er bygget på tillidsfuld dialog med vores kunder. En gennemsigtig organisation, ærlig dialog og åbne beregninger er grundlaget for troværdige, åbne forhandlinger med vores kunder og leverandører. Dette er blot én af grundene til at vælge os. En aftale er en aftale, og en levering er ikke komplet, før end alt gennemføres som aftalt. Dette er troværdigt, og det er en tankegang, der gennemsyrer ethvert led af vores virksomhed.

Købmandsskab

Westpack driver forretning i overensstemmelse med princippet om godt købmandsskab. Dette gælder for vores egen forretning, men også for vores kunders forretning. En aftale kan kun være god, hvis den er fordelagtig for begge parter. Vi er stolte af at være en værdifuld del af vores kunders værdikæde, og intet andet giver mening for os. Vi mener, at langsigtede relationer styrker begge parters forretning. Og dette er, hvad godt købmandsskab er for Westpack.

Westpacks Politikker

Westpack er fuldgyldigt medlem af Amfori, som giver adgang til BSCI-platformen. Platformen er kendt for sin gennemsigtighed i overvågningsprocessen. En anden vigtig fordel er Amfori Academy, som giver uddannelse og e-learning til medlemmerne. Westpack's medarbejdere i Asien får således mulighed for at udvide deres ekspertise og forblive ajour mht. ESG. Medarbejderne hos vores leverandører får også adgang til Amfori Academy, som yderligere vil styrke Westpack’s værdikæde.

Miljøpolitik

Westpack vil arbejde på løbende at forbedre de miljømæssige påvirkninger ved at integrere miljøhensyn i vores daglige arbejde. Vi vil integrere miljøhensyn i hver enkelt del af vores arbejde for at understøtte og udvikle vores forretning. Vi skal alle bestræbe os på at reducere påvirkningen af miljøet, forbrug af ressourcer og følge bedste praksis for at undgå eller minimerer forurening. Hvor vi har, eller kan have, væsentlige miljøpåvirkninger, vil vi anvende dokumenterede ledelsessystemer til at kontrollere vores resultater. Ved udvikling/implementering af processer evaluerer vi altid de miljømæssige aspekter – lige fra vores brug af råvarer og energi, til anvendelse og bortskaffelse af produkter efter endt brug. Vi vil overholde gældende krav i lovgivningen og de miljømæssige forpligtelser, vi har påtaget os. Westpack vil samarbejde med vores leverandører, myndigheder, kunder, partnere og andre interessenter for at fremme en miljømæssig ansvarlig adfærd.

Vi samarbejder kun med leverandører, der har underskrevet og overholder vores Code of Conduct, inspireret af SA 8000, og som derudover underskriver en aftale om 100% overholdelse af vores retningslinjer og intentioner, der er i overensstemmelse med:

  • SA 8000
  • FSC®
  • EUTR (hvor Westpack har: licence to operate)
  • Reach (SVHC)

FSC® er miljømærket for ansvarligt skovbrug. www.fsc.org
Vores FSC licens nummer er FSC®C112509.

Westpack ESG Report

Læs mere om de CSR-initiativer, vi allerede har igangsat, og de der stadig er i støbeskeen, i vores årlige CSR-rapport. Vores kerneaktiviteter er human resources og miljø.

Westpack ESG 2024
Westpack ESG 2024 (7.02 MB)
Westpack ESG 2023
Westpack ESG 2023 (12.89 MB)
Westpack ESG 2022
Westpack ESG 2022 (4.74 MB)
Westpack ESG 2021
Westpack ESG 2021 (8.07 MB)
Westpack CSR 2020
Westpack CSR 2019
Westpack CSR 2019 (14.24 MB)

Westpack-dokumenter

Læs mere om EUTR, REACH og Westpacks Code of Conduct.

Westpack EUTR
Westpack EUTR (479.99 kB)
Westpack REACH
Westpack REACH (329.06 kB)
Westpack Code of Conduct