Efterårets online messe er slut – og tusind tak for denne gang! Vi har kigget tilbage på hele messen for at se, hvilke varer, farver og materialer, der hittede denne gang; her kommer sæsonens Favoritter fra messen.

Grafiske silkepapirer
I løbet af messen introducerede vi vores nye, smukke silkepapirer med grafiske print, og de blev taget rigtigt godt imod.
Vi har valgt fem forskellige varianter, som skaber et smukt farvespil i bæreposer, smykkeæsker gaveæsker og selvfølgelig postæsker – et perfekt valg til din unboxing oplevelse!

En bestseller: Boston ECO
Boston ECO serien er og bliver en sand bestseller og i løbet af messen har de naturfarvede modeller været særdeles populære – og forståeligt nok.
Den naturfarvede æske er utroligt alsidig og kan kombineres med farver som rosa, blå og terracotta, men den fungerer også virkelig godt som ”tone in tone”, hvor alle elementer holdes i natur og brunlige nuancer.

Nyt bånd af træfibre
Vi har udvidet vores sortiment af ECO gavebånd med en række nye varianter, bl.a. et nyt bånd fremstillet af træfibre – i fire smukke farver.
Båndet er af en dejlig blød kvalitet med en høj brudstyrke og en luksuriøs finish. Derudover er båndet bionedbrydeligt, hvilket gør det til et rigtigt lækkert miljøvenligt valg.

Postæsken er et sikkert valg
Smykker sælger også online! Det ses tydeligt på interessen for vores postæsker, som endnu engang er en sand messefavorit.
Postæsken er en helt fantastisk base til din unboxing oplevelse og kan selvfølgelig personliggøres med dit eget logo, en fed grafik eller en lille hilsen. Du kan selv vælge, om du vil have trykt udenpå, indeni – eller begge dele!
