De smukkeste bånd: sløjfer til indpakning & unboxing

6. september 2021
De smukkeste bånd; tips og tricks til indpakning og unboxing

Vi elsker gaveindpakning og vi elsker smukt bånd, der lynhurtigt fuldender den luksuriøse indpakning!

En af dette efterårs spændende nyheder er ikke blot vores nye gavepapirer, men også en række helt nye, smukke bånd af forskellige materialer – og nye farver til vores bånd, vi allerede har i sortiment.

Bånd har mange anvendelsesmuligheder, uanset om du har en butik eller webshop. Naturligvis er bånd et must, når der skal pakkes smukke gaver ind, men også som en del af unboxing oplevelsen, når kunderne bestiller online. En postæske, lidt silkepapir og noget lækkert bånd et fantastisk grundlag for unboxing oplevelsen, som får din virksomhed til at skille sig ud fra mængden - læs mere om Unboxing oplevelser her.

Efterårets nye bånd:

  •   Jutebånd i nye farver; brun, orange og rød
  •   Jutebånd, 12 mm; grå, creme, natur, rød og mørkegrøn
  •   Gavebånd af 100% bomuld; hvid, creme, rød, lyseblå og lilla
  •   Gavebånd i nye farver; sand, pistacie, mørkegrøn, koralrød, gråblå, lysegrå
  •   Vævet bånd af genanvendt plast; rosa, vinrød, mørkegrøn og sort
  •   Vævet bånd med tryk; natur med hvid eller sort skrift
  •   Netbånd, 40 mm; guld og sølv
  •   Bånd af træmasse; sort, sølv, hvid og rosa

Se alle bånd her >


Grib stilen: smuk gaveindpakning

Her kan du finde inspiration til, hvordan du kan bruge de nye bånd. Vi har kombineret båndene med vores naturfarvede gavepapir med guldprikker - vi har blot vendt papiret om, så den ensfarvede side vender ud.


Den voluminøse sløjfe

Foretrækker du det ekstravagante udtryk, er en voluminøs sløjfe et sikkert hit. Der er et væld af muligheder, men vigtigst af alt er at have gode redskaber at arbejde med; her anbefaler vi en båndsplitter og en Bowdabra!

Til de store sløjfer kan du med fordel vælge at bruge forskellige typer bånd, for at skabe noget struktur og spil – vælg forskellige farver, der matcher gavepapiret eller hold sløjfen i en farve for et mere afdæmpet udtryk.

Sløjfen i sig selv er utroligt dekorativ, men du kan også overveje at tilføje en form for gavepynt eller blot et til-og-fra kort som den sidste finish!

Anbefalede bånd: gavebånd, bånd af stof (organza, vævet, tyl, net osv), perlebånd mv.

De smukkeste bånd; tips og tricks til indpakning og unboxing

 

De smukkeste bånd; tips og tricks til indpakning og unboxing

Den flade sløjfe

Er du til det minimalistiske udtryk, kan en flad sløjfe være en helt utroligt smuk løsning! Eksperimenter lidt med, hvordan båndet bindes rundt om gaven nogle gange og afslut med en lille fin sløjfe.

Som pynt kan du overveje at bruge en lille tørret blomst, et blad eller en gren (fx gran eller eukalyptus), som understøtter det afdæmpede og naturlige udtryk.

En anden fordel ved den flade indpakning er, at den er utroligt nem at sende, fordi den ikke mases under transporten – en perfekt løsning, hvis du tilbyder at pakke dine online bestillinger ind.

Anbefalede bånd: jutebånd, satinbånd og vævede bånd

 

Den kreative sløjfe

I virkeligheden er det kun fantasien – og travlheden i butikken – der sætter grænserne for, hvordan du kan bruge båndet til din gaveindpakning.

Her har vi lavet et eksempel med forskellige bånd, der er flettet sammen for at skabe et smukt mønster. Båndene kan fæstnes på bagsiden af gaven med tape og alternativt kan de bindes sammen.

De kreative sløjfer kan være både flade og fyldige - nogle er måske lidt mere tidskrævende end andre, men de vil med sikkerhed skabe glæde hos modtageren!

Anbefalede bånd: satinbånd, vævede bånd, stofbånd

De smukkeste bånd; tips og tricks til indpakning og unboxing