Ja, du læste rigtigt! For at fejre Skovens Dag lancerede vi en kampagne, der skulle rejse midler til at plante træer i Bukit Tigapuluh nationalparken på Sumatra, Indonesien. Og nu kan vi med glæde meddele, at vi har doneret 3.105 træer - hvilket svarer til fem hektarer!
Vi valgte at donere fem træer for hver ordre, som vores kunder lagde på webshoppen i ugen op til Skovens Dag (21. marts). Og nu vil vi gerne sige tak for den overvældende opbakning. SÅ mange kunder lagde en ordre, og vi fik SÅ mange positive beskeder på de sociale medier. Vi kunne, bogstavelig talt, ikke have gjort dette uden vores seje kunder. "Men hvorfor var det nu lige i Indonesien, træerne skulle plantes", tænker du måske?
“Indonesiens skove er hjem for utallige dyrearter, der ikke findes andre steder. Derfor ligger det Westpack meget på sinde, at der bliver genetableret skov i de fældede områder.”, forklarer Westpacks CEO Morten Dalsgaard.
Vi har en stor produktion i Holstebro, hvor der hver dag produceres tusindvis af smykkeæsker. Men vi importerer også fra Asien, herunder Indonesien.

”Siden vi begyndte at importere fra Indonesien i 2015, har vi haft et fast samarbejde med One Tree Planted, der genopretter skovområder rundt om i verden. Vi besluttede, at vi ville plante et træ for hver containerfod, vi hentede hjem fra Indonesien”
- Morten Dalsgaard
Indtil for nyligt er træerne blevet plantet på Borneo, men da dette projekt nu er afsluttet, vil vi i stedet fokusere på et nyt projekt på Sumatra. Og for at skyde projektet godt i gang, lancerer vi nu en kampagne i forbindelse med Skovens Dag. Og resultatet taler for sig selv.
Ifølge One Tree Planted vil træerne tjene som et vigtigt tilflugtssted for kritisk truede arter som Sumatra orangutangen, Sumatra tigeren og Sumatra elefanten.
Med andre ord: Hvis du lagde en ordre på vores hjemmeside i ugen op til Skovens Dag, kan du nu sige, at du har været med til at donere 5 træer til Bukit Tigapuluh nationalparken.
Bukit Tigapuluh National Park: Et tilflugtssted for truede dyrearter
Bukit Tigapuluh nationalpark ligger i den østlige del af Sumatra og dækker mere end 140.000 hektar. Parken er et af de sidste reservater for truede dyrearter såsom Sumatra tigeren, Sumatra orangutangen og Sumatra elefanten – foruden mange truede fuglearter. Desværre har ulovlig skovrydning og omdannelse til plantager (hovedsageligt palmeolie) betydet, at store dele af nationalparken er ryddet.
Om Skovens Dag
I 2012 besluttede FN’s generalforsamling, at d. 21. marts er Skovens Dag. På denne dag opfordres verdenens lande til at søsætte initiativer, der har til formål at beskytte og genoprette naturlige habitater – for eksempel gennem træplantnings-kampagner. Temaet for 2021 var “Forest restoration: a path to recovery and well-being”