14. januar 2022 295 view(s)

Gennem de seneste år, har vi oplevet en stigende efterspørgsel på et alternativ til de klassiske skumindsatse, som findes i en stor del af vores smykkeæsker. For et par år siden introducerede vi vores ECO kartonindsatse, men foretrækker man en blød indsats, har det ikke hidtil været muligt at vælge et alternativ. Men nu er det her!

Vi kan med glæde præsentere vores nye smykkeæske-indsatse, som er lavet af Tallolie - et biprodukt, der udvindes af træer fra papirproduktionen. Med andre ord, så kan guldsmede og smykkedesignere over hele verden nu bestille luksuriøse skumindsatse, der aldrig har set skyggen af traditionel olie. Vores nye initiativ er et fremragende eksempel på, hvordan emballageindustrien kan nyde godt af at inddrage principper fra den cirkulære økonomi.

Se alle smykkeæsker med tall oil skum >

 


Ikke lavet af traditionel olie

”Vores kunder har i lang tid efterspurgt skumindsatse, der ikke var lavet af olie”, fortæller salgschef Henrik Hansen, da der bliver spurgt ind til de nye indsatse.

”Men det viste sig at være en udfordring at finde et materiale, der opfyldte alle de vigtige kriterier: Det være et let og blødt materiale, der havde de rigtige elastiske egenskaber. Dernæst skulle det ikke indeholde uønsket kemi. Og så måtte materialet på ingen måde føre til anløb på smykker”.

Han standser et øjeblik og samler én af de nye indsatse op: “Men man må sige, vi er lykkedes med det. Og jeg er meget tilfreds med, hvordan det nye materiale føles og ser ud.”

 

Hvordan er de alternative indsatser lavet?

Indsatsene er, som tidligere nævnt, fremstillet af Tallolie, der er et biprodukt fra papirproduktionen. Produktionen af papir foregår (kort fortalt) ved at fyrretræer fældes, afbarkes og findeles. Herefter blødgøres og bearbejdes det, så man til sidst ender ud med en papirmasse bestående af træfibre og vand.

Træ består grundlæggende af tre dele; cellulose, hemicellulose og lignin. Når træet bearbejdes, adskilles træfibrene (cellulosen) fra de resterende dele, som danner biproduktet sortlud. Vandet fra sortluden fordampes, hvorefter man står tilbage med noget, der kaldes sortlud-sæbe, der kan skummes af. Når dette stof bliver syrnet, skaber det Crude Tall Oil (CTO), der kan bruges til at fremstille mange forskellige ting såsom maling, sæbe, klæbemidler og skumplader.


 


Boston ECO og Frankfurt ECO med alternative skumindsatser

Boston og Frankfurt er ægte Westpack-klassikere. Så det er på sin plads at disse æskeserier får lov til at være de første, der indeholder de nye skumindsatse. Dermed kan du nu bestille tre forskellige versioner af Boston ECO og Frankfurt ECO:

Læs mere om vores danske produktion >


Genbrug eller bortskaffelse af smykkeæsker

Vores smykkeæsker kan delvist genanvendes, så hvis de skal bortskaffes, skal man blot skille dem ad, så selve skallen kan genanvendes som pap/papir. Indsatsen kan ikke genanvendes men bortskaffes som brændbart.

… Men hvorfor ikke genbruge smykkeæskerne, som de er? Her er nogle tips til, hvordan dine kunder kan bruge dem:

  • Som gaveæske, fx til små hjemmelavede gaver
  • Som opbevaring af fx perler, mønter, papirclips osv.
  • Som nålepude tag låget af og brug skummet som nålepude
  • Til DIY projekter:
    • Lim flere sammen til en rumdelt opbevaringskasse
    • Overtræk dem med stof, tegn/mal på dem og pynt med perler