
Amsterdam er populær; den dækker nemlig et stort og stadig stigende behov hos mange kunder: webshopæsker!
Fire år efter lanceringen af den alsidige forsendelsesæske er det blevet tid til et face-lift. Højden på 20 mm og den solide konstruktion er der ikke pillet ved. Men produktionen er flyttet til Danmark og det har givet mulighed for at introducere en ny farve og gøre æsken endnu federe.
Henrik Hansen, salgschef, fortæller: ”Vi besluttede at trække produktionen af Amsterdam hjem til Danmark, så den nu bliver produceret på vores egen fabrik i Holstebro. I den forbindelse har vi haft mulighed for at ændre i designet, så æsken nu fremstår mere moderne uden at gå på kompromis med funktionaliteten.”
Endnu skarpere
Den primære ændring er grebet i siden, som tidligere var en runding, men som nu er ændret til elegante grafiske linjer. Æsken står nu endnu mere skarp – også i prisen: ”Vi har haft mulighed for at optimere nogle processer og den besparelse ryger direkte videre til vores kunder ved en lavere salgspris,” fortæller Henrik, som dog erkender, at der er endnu en ændring.
Ikke mere satin
Tidligere fulgte der en satinsnor med til montering af smykkerne. Den er nu fjernet fortæller Henrik og begrunder: ”Vi oplevede, at der var rigtig mange, der ikke brugte denne feature. Vi vurderede derfor, at det var ærgerligt at bruge ressourcer og materialer på at medsende den – men samtidig tilbyder vi de kunder, som gerne vil bruge snoren, at de kan tilkøbe den.”
Alle elsker grå
Udover de designmæssige ændringer, har de sorte og hvide Amsterdam nu også fået selskab af en grå variant.
”Grå smykkeæsker er utrolig populære og derfor er grå også blevet tilføjet i Amsterdam-serien,” fortæller Henrik inden han afslutningsvis kommenterer på kvaliteten: ”Vi har valgt at bruge den helt samme grå, hvide og sorte farve som på Boston og Frankfurt, men uden struktur, så kendetegnet for en Amsterdam-æske fortsat er den matte, glatte overflade.”
Amsterdam er naturligvis anløbstestet og du er velkommen til at bestille en gratis prøve; klik på den æske du ønsker og vælg gave-ikonet.



