London 2.0

18. september 2018
London Smykkeæsken

Det er snart et år siden, at vi stolt præsenterede London – vores første kartonæske i luksuskategorien. Nu har æsken fået en opgradering.

Opgraderingen er til at få øje på – og ikke mindst mærke: Den flotte sandwich-æske i stilrene sorte nuancer har nemlig fået en ny overflade. Materialet er fortsat karton, men i stedet for den klassiske matte kvalitet, er overfladen nu blød soft-touch – og endnu mere sort.

Men hvorfor?

Henrik Hansen, salgschef, fortæller: ”Vi er ret vilde med London. Og vores kunder har taget godt imod den. Men London har bare meget mere potentiale – og derfor har vi valgt at opgradere æsken med et nyt materiale.”

Ingen fedtede fingre

Og at valget faldt på netop denne soft-touch overflade var langt fra en tilfældighed: ”Ingen materialevalg er tilfældige hos Westpack.”

Henrik forklarer: ”Vi har et team af designere og fagfolk, som er med i hele processen. Ved London 2.0 faldt vi for den bløde overflade i høj kvalitet; normalt kan man tydeligt se fedtede fingre på en soft-touch overflade, men ikke på denne. Og så var vi glade med den dybe sorte farve og muligheden for at æskens kanter står endnu skarpere.”

Navnet er det samme, for selvom overfladen er en anden, er looket det samme, ligesom den har alle kvaliteterne fra den oprindelige – og nu udgåede – London med luksuriøst dækstof og den elegante sandwich-effekt.