Fra Buzzord til Handling: Opbrud med egen Miljømærkning

1. maj 2025

I dag er termer som bæredygtighed og miljøbevidsthed ofte blevet tomme buzzord. Med det stigende fokus på greenwashing, ønsker Westpack at distancere sig fra denne praksis. Gennem årene har Westpack anvendt sin egen miljømærkning, Eco-Friendly, for at markere produkter, der i materiale eller egenskab har haft et miljø-fokus. Vi ønskede at gøre det nemmere for kunderne, at identificere produkter ud fra miljøhensyn, hvorefter kunderne kunne afgøre hvorvidt produktet opfyldte deres kriterier og forventninger til Eco-Friendly-produkter. Med en strategisk beslutning i Westpack ophører brugen af denne vejledende mærkning på produkterne.

Bekæmpelse af Greenwashing

En af bevæggrundene bag Westpacks strategiske beslutning er, at den 17. januar 2024 vedtog Europa-Parlamentet et nyt direktiv (Empowering Consumers Directive), som har til hensigt at styrke forbrugernes retsstilling over for vildledende markedsføringspraksis, når det kommer til virksomheders påstande om bæredygtighed, miljø- og klimapåvirkning. Vi har selvsagt på intet tidspunkt vildledt ift. vores Eco-Friendly mærkning, men alene det forhold, at der kan opstå tolkningsspørgsmål i definitionen og betydningen af begrebet ”Eco Friendly”, gør at vi har besluttet udelukkende at informere om de faktuelle forhold omkring et givent produkt, i stedet for at påsætte produktet et bæredygtighedsbrand. Fremadrettet informerer vi derfor om produktets:

  • materialevalg
  • produktionssted og metode
  • CO2 påvirkning
  • bortskaffelsesanvisning osv.

Ud fra et sådant informationsniveau med netop konkret fakta, er det op til hver enkelt kunde selv at afgøre hvor bæredygtigt eller miljørigtigt et givent produkt er. Med et sådan tiltag er vi således fuldt compliant med ovenstående EU-direktiv.

Samtidig er det nye EU Green Claims Directive på vej, hvor grønne mærkninger og påstande skal kunne dokumenteres og verificeres. I tilfælde af manglende overholdelse vil EU kunne håndhæve direktivet og pålægge bøder for manglende overholdelse. Ovenstående Westpack tiltag er således også i fuld overensstemmelse med dette direktiv.

” Det er strategisk og essentielt for Westpack at fastholde gennemsigtighed i vores udsagn og handlinger. Derfor er vi altid i compliance med gældende lov og retningslinjer. Dette er vi fordi vores forpligtelse til langsigtede relationer og integritet er en del af de værdier, Westpack bygger sin forretning på. ”

Sean Aggenem – QHSE Manager, Westpack

Eco-Friendly Mærkets Rolle

Eco-Friendly mærket blev skabt som en paraply-mærkning og vejledning for Westpacks kunder. Op gennem 2010'erne voksede interessen og efterspørgslen på emballage med miljøvenlige egenskaber markant. Dette skabte et kundebehov for nemt at identificere produkter, der udgjorde et mere bæredygtigt valg i forhold til traditionelt fremstillede varer.

For at opnå ECO-mærkningen skulle en vare leve op til visse miljøkrav. Eksempelvis blev mærkningen tildelt produkter fremstillet af FSC®-certificerede materialer, varer med Fairtrade®-certificering eller økologiske produkter. Eco-Friendly mærket blev tydeligt angivet på produkterne, hvilket gjorde det muligt for Westpacks kunder at videregive det miljøvenlige budskab til deres kunder.

Værdier over Buzzwords

I takt med at miljømæssig ansvarlighed bliver en stadig mere central del for virksomheder og forbrugere, så stiller det virksomheder og naturligvis også Westpack overfor vigtige beslutninger – og dilemmaer. Beslutningen om at fjerne Eco-Friendly mærkningen på produkter er ikke truffet let, men med en dyb forståelse for, hvad værdibaseret miljøansvar indebærer.

” Der er ingen tvivl om at miljøhensyn er vigtigere nu end nogensinde før. Derfor er vi glade for at kunne udfase vores Eco-Friendly logo til fordel for reelle fakta baseret miljø- og bæredygtighedsinformation. Det er således op til hver enkelt kunde fremover selv at vurdere på graden af bæredygtighed, fremfor at lade sig ”styre” af et logo, der levner plads til både fortolkning og subjektive vurderinger. Selvom vi fjerner Eco-Friendly logomærkningen, så betyder det jo ikke at vores varer ikke længere lever op de miljøkrav vi selv ønsker at tilbyde. Tværtimod. Vi arbejder kontinuerligt på at højne miljø-integriteten på Westpacks produkter. Vi tror på, at gennemsigtighed er med til at styrke vores konkurrence-position. ”
Henrik Hansen – CCO hos Westpack

Produktdeklaration erstatter Miljømærkning

Westpacks mål er at sikre åbenhed og gennemsigtighed. Vi vil præsentere alle produktinformationer åbent, så kunderne frit og informeret kan bedømme, om Westpacks produkt portefølje opfylder deres miljømæssige krav og forventninger. I produktudviklingen hos Westpack integreres miljøovervejelser i alle steps, hvilket betyder at der for hvert produkt altid søges de mest bæredygtige materialer og produktionsmetoder.