Julen nærmer sig med hastige skridt og vi håber du har et fantastisk julesalg – og så håber vi selvfølgelig, at du selv har tid til at nyde julen!
Snart skal juletræet pyntes, gaverne skal pakkes ind, og traditionen tro, skal du ikke snydes for en lille guide til, hvordan du selv kan komme i julestemning! Sidste år lavede vi gratis julekort, du selv kan printe og året før viste vi, hvordan man fletter traditionelle danske julehjerter.
I år har vi foldet smukke origami julestjerner – det lyder svært, men med ganske få steps, kan du selv folde julestjerner, som du kan bruge til juletræspynt, gavepynt eller lignende.


Origami stjerne
- printer til at udskrive skabelonen
- saks
- blyant
- papir – fx gavepapir eller avispapir
Sådan gør du:
Klip skabelonen ud og brug den til at tegne en femkant på dit papir – klip femkanten ud og læg den foran dig med den printede side nedad.
Åbn femkanten og drej den, så næste hjørne peger op og fold igen på midten.
Gentag tre gange mere for i alt 5 foldelinjer.
Åbn femkanten og drej den, så næste hjørne peger op og gentag til du har 5 foldninger.
Løft også bunden langs folden fra fold #2 – dette vil få papiret til at stikke op; fold papiret ned til venstre, så det bliver fladt.
Åbn nu femkanten op og drej til næste hjørne og gentag 5 gange i alt.
Du skal ende ud med en stjerne med en femkant i midten.
Fold nu det ene hjørne af femkanten ind til midten, og fold folden helt ud til spidsen, for at skabe den spidse ende af stjernen.
Gentag i alt fem gange – sidste gang skal du åbne første fold, for at kunne få papiret til at lægge sig fladt ned.
Tips:
Vær grundig med foldningerne og lav skarpe linjer – dette gør det meget lettere, når stjernen skal formes.
Vil du have større eller mindre stjerner? Når du udskriver pdf-filen, kan du i dine printerindstillinger skalere op og ned.
