
Det er ikke kun dine flotte varer, dine attraktive priser eller dit smilende væsen, som trækker kunder indenfor i din butik. Det handler i høj grad også om oplevelsen. Og oplevelsen starter allerede udenfor døren.
Alle som har en butik eller en online shop ved, at kunderne gerne vil inspireres og vejledes af dygtige fagfolk. Din emballage og ikke mindst din udstilling formidler dit brand og dine smykkers historie.
Tendenser lige nu
Én, der har helt styr på tidens trends og tendenser indenfor smykkeemballage og præsentation er marketingschef ved Westpack A/S, Kirsten Dahl Petersen.
Kirsten er ikke i tvivl om, at det miljøvenlige udtryk fortsat vinder frem: ”Naturlige materialer signalerer et mere miljøvenligt valg, og det er et vigtigt fokus for mange,” fortæller hun og har derudover et klart bud på tidens hotteste farve indenfor displays:
“Alt i hvidt er ultra hot lige nu! Især de forskellige displaysæt med klodser i forskellige størrelser i hvidt træ er populære, så man kan bygge et display specifikt til formålet.”
Med et glimt i øjet tilføjer Kirsten: ”Og så lever vi i en tid, hvor ALT er tilladt – også i din smykkeudstilling. Jo mere personligt, du kan gøre den – des bedre.”
Fortæl historien
Og lige præcis det, at alt er tilladt, åbner døren for et væld af muligheder: “Man skal ikke være bange for at bruge spændende og anderledes dekorationsmateriale. Vær ekstravagant og tænk ud af boksen.”
Et af de områder, som særligt er i fokus i dag er, at folk gerne vil vide, hvor tingene kommer fra – og det kan en smykkeudstilling være med til at formidle fortæller Kirsten og giver et par eksempler:
”Brug dekorationsmateriale, som understøtter dine smykkers historie. Gå en tur i skoven og find en rustik trækævle, hvis dine smykker symboliserer natur. Udstiller du smykker i rav, kan lidt fint sand og muslingeskaller være med til at formidle historien. Sort velour er high-end."
"Mulighederne er mange; lad fantasien få frit løb og vær ikke bange for at skille dig ud.“
Branding
Mange guldsmede bruger aktivt smykkeemballagen i deres smykkeudstilling, og det er der en hel klar grund til, mener Kirsten: ”Vores kunder udvælger nøje deres smykkeæsker og med deres unikke logo påtrykt, er smykkeemballagen med til at brande dem selv og præsentere deres personlighed i en udstilling.”
Kirsten giver et par konkrete eksempler: ”Hvis man fx har valgt en Eco-æske og poser i hør, kan det være helt naturligt at tage begge dele med i en udstilling, som understreger ens miljøbevidsthed.
Har man valgt en eksklusiv Berlin-æske er den med til at understøtte elegance og luksus, mens en smykkeæske i en spændende farve, sætter kulør på ens udstilling.”
En god start
Hos Westpack finder du smykkedisplays i forskellige former, størrelser og materialer, så du har mulighed for at sammensætte lige præcis den displayløsning, som matcher din butik og dine smykker.
Men hvorfor bruge penge på at købe ”rigtige” smykkedisplays? Kirsten fortæller: ”Vi er helt klar over, at en stor displayløsning er en økonomisk udskrivning, men gode display-valg holder igennem mange år. Og vigtigst af alt, så tester vi løbende vores displays mod anløb for at sikre, at dine smykker bevarer deres naturlige shine.”
Så er det bare med at komme i gang med at kreere sæsonens flotteste smykkeudstillinger, som lige præcis matcher din butik og dine smykker. God fornøjelse.
Find inspiration i vores inspirationsgalleriFølg os på Instagram for inspiration og tips
Vis os din udstilling! Del på Instagram og brug #westpackdisplay



