

Skovens Dag 2025
Sammen har vi doneret 2.294 træer!
Den årligt tilbagevendende FN-begivenhed Skovens Dag blev traditionen tro fejret med en uge lang fundraiser her hos Westpack. Formålet var at rejse midler til at plante træer – og vi er stolte over at kunne meddele, at vi i år donerer midler til plantning af hele 2.294 træer. Tusind tak for jeres opbakning!
Fundraiseren løb af stablen fra 17. marts til og med 24. marts 2025, og konceptet var enkelt: Vi donerede to træer for hver ordre, der blev lagt på webshoppen i løbet af kampagneugen.
Donationen blev gennemført den 28. marts 2025, og vi vil gerne sige et stort TAK for den fantastiske støtte! Mange af jer lagde en ordre, og vi blev mødt med masser af positiv feedback.
Hvem planter træerne?
Vi samarbejder med One Tree Planted, en non-profit organisation, som siden 2014 har arbejdet med skovrejsning over hele verden. I 2023 plantede de mere end 52 millioner træer i 74 lande, hvilket svarer til over 97.000 hektar genoprettet skov. Projekterne udføres i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, som står for udvælgelse, dyrkning og plantning af træerne.
Om Skovens Dag
I 2012 besluttede FN’s generalforsamling, at 21. marts hvert år skal markeres som Skovens Dag (International Day of Forests). På denne dag opfordres verdens lande til at igangsætte initiativer, der beskytter og genopretter naturlige habitater.