Kundecase: Anna Janelle Jewelry

Dette indlæg blev udgivet 21. april 2022

En kunde-historie fra:

Anna Janelle Jewelry

Anna Janelle er født og opvokset i Californien. Hun har altid haft en kreativ side, og gennem årene har hun fordybet sig i forskellige kunstarter. I 2013 faldt hun over smykkekunst, og hun har ikke set sig tilbage siden. Nu ejer hun Anna Janelle Jewelry – et mærke, der fokuserer på at lave kvalitetssmykker til overkommelige priser. Vi spurgte hende, hvorfor hun valgte Westpack som emballageleverandør.

www.annajanellejewelry.com

Anna Janelle Jewelry har base i Santa Barbara. Denne kystby i Californien bliver ofte kaldt for den amerikanske riviera. Med et middelhavsklima og mere end 3.000 solskinstimer om året er dette et meget populært rejsemål. Men da Anna Janelle gik på nettet og ledte efter smykkeemballage, valgte hun alligevel Westpack fra knap-så-solrige Danmark. Hvordan kan det være, at hun bestilte fra Westpack i stedet for hos en amerikansk leverandør?

“Westpack tilbyder mange flere muligheder end de amerikanske leverandører, jeg har set, til en konkurrencedygtig pris. Produkterne er af god kvalitet og der er ikke bare tale om standard smykkeæsker. De hjælper mit brand med at skille sig ud fra de andre” , forklarer hun. Hun fremhæver også Westpacks brede produktsortiment og muligheden for fri fragt af større ordrer:

“Jeg elsker farvevariationerne og kvaliteten; det gør det nemt at matche til mit brand. Det faktum, at de tilbyder gratis forsendelse af bestillinger over $200, er en kæmpe fordel!"

En smidig proces hver gang

Når man bestiller smykkeemballage online, er indkøbsoplevelsen altid vigtig. For hvis der er for mange trin, føler man let, at man spilder sin tid. En af de ting, Anna Janelle kan lide ved Westpack, er den fantastiske online brugeroplevelse:

“Westpacks hjemmeside er meget brugervenlig, hvilket gør det nemt at bestille det, man har brug for. Det er meget lettere end hos andre udbydere at uploade sit logo og tilføje det til produkterne. Det er en problemfri proces hver gang, og hvis jeg nogensinde har haft spørgsmål, har deres supportteam stået klar til at hjælpe.”

Så er der spørgsmålet om levering. Da Californien og Danmark ligger næsten 9.000 km fra hinanden, kunne man få den opfattelse, at leveringstiden er lang. Men det er faktisk slet ikke tilfældet:

"Leveringen er overraskende hurtig taget i betragtning af, at den kommer fra den anden side af jorden! Alle mine smykkeæsker og smykkeposer ankommer i fremragende stand” , siger Anna Janelle.

 

Mine kunder elsker dem!

Anna Janelle kan finde mange ting at fremhæve om sin shoppingoplevelse ved Westpack. Nogle af de vigtigste ting er de mange forskellige muligheder og de fordelagtige MOQ'er (minimum ordrestørrelser): “Jeg valgte Westpack på grund af deres unikke muligheder og nemme tilpasning. Deres priser er meget fair uden at man skal købe tusindvis ad gangen, som man skal hos andre leverandører ”, forklarer hun.

Men den vigtigste ting er, at hendes kunder kan lide udseendet og følelsen af emballagen:

“Westpacks brandede produkter er af utrolig kvalitet og de er lette at tilpasse. De er prikken over i'et, når mine kunder køber mine smykker. Mine kunder elsker dem!"

Kan du lide dette post?
0
0