Kick-off 5: Julelogotryk

1. september 2026
Uk engelsk:
Juleemballage med Merry Christmas logotryk i guld

Julen er højsæson for gaver – og dermed også for emballage.

Og hvis du gerne vil vise dine kunder, at du gør lidt ekstra ud af julen, hvorfor så ikke lade julestemningen snige sig helt ud på emballagen?

Det behøver hverken være besværligt eller kræve, at du laver hele dit emballageunivers om.

Hos Westpack har du nemlig to måder at give dit logotryk lidt ekstra julestemning:

  1. Vælg et af vores færdige julemotiver direkte i logomodulet.
  2. Lav dit helt eget julelogo og få fremstillet din egen kliché.

Den ene løsning er hurtig og nem. Den anden er helt din egen.

Mulighed 1

Den nemme løsning: Vælg et færdigt julemotiv

Vil du hurtigt give din emballage et julet twist?

Så er det her den nemme vej.

Når du står på det produkt, du ønsker at bestille, åbner du logomodulet som normalt. Under Standard logoer finder du vores udvalg af færdige julemotiver.

Du skal altså ikke selv have designet noget på forhånd. Du vælger bare det motiv, der passer bedst til dit brand, dit produkt og den julestemning, du går efter.

Tre emballager med forskellige standardlogoer og julemotiver

Sådan gør du

  1. Find dit favoritprodukt Start med at vælge den model, størrelse og farve, du ønsker.
  2. Gå til “Logo & placering” Åbn logomodulet direkte på produktsiden.
  3. Vælg logo Her kan du vælge mellem dine egne gemte logoer og vores standardlogoer.
  4. Find dit julemotiv under “Standard logoer” Vælg det juleprint, du bedst kan lide.
  5. Færdiggør din bestilling Vælg placering, størrelse og farve – og læg det i kurven.
Westpacks logomodul med valg af standardlogoer
Under “Standard logoer” finder du de færdige julemotiver og vælger det motiv, du ønsker på produktet.

Så er din normale emballage pludselig blevet til en lille Christmas Edition.

Mix dit normale logo med et julemotiv

Du behøver heller ikke vælge mellem dit eget logo og julelogoet.

Bruger du flere lag emballage, kan du sagtens kombinere dem.

Har du eksempelvis en gaveæske udenpå og en smykkeæske indeni, kan du lade dit normale logo stå på den udvendige emballage og gemme det lille jule-twist til smykkeæsken indeni.

Eller gøre det præcis omvendt.

Måske skal julen være det første kunden ser. Måske skal den være en lille overraskelse, når pakken bliver åbnet.

Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på – og det er lidt af pointen.

Grønne smykkeæsker med både normalt logo og julelogo Smykkeemballage med kundelogo kombineret med julemotiv
Mulighed 2

Den personlige løsning: Design dit helt eget julelogo

Vil du have et juleudtryk, som ingen andre har?

Så går vi et niveau op.

Du kan nemlig lave dit helt eget julelogo eller julemotiv og få fremstillet en kliché specifikt til dit design.

Og nej, det betyder ikke nødvendigvis, at du skal hyre et designbureau og starte et tre måneders brandingprojekt.

Du kan komme overraskende langt med dit eksisterende logo, en god idé og et simpelt design- eller AI-værktøj.

Det kan eksempelvis være:
  • dit normale logo med en lille stjerne
  • et snefnug integreret i dit monogram
  • en mistelten over dit brandnavn
  • en enkel julekrans
  • eller noget helt femte, der passer til dit brand
Eksempler på forskellige personlige julelogoer i guldfolie

Det behøver selvfølgelig heller ikke kun være til jul.

Du kan bruge præcis samme idé til et produktlaunch, et jubilæum, Valentine’s Day, Halloween eller International Talk Like a Pirate Day "arrrh".

Du bestemmer.

Fra din logo-fil til færdigt tryk

Når du uploader dit nye logo, gennemgår Westpacks grafikere materialet og sikrer, at designet egner sig til tryk.

Herefter modtager du en korrektur med størrelse og placering, som du skal godkende.

Når korrekturen er på plads, fremstilles en kliché med dit design. Klichéen bruges til at overføre motivet til emballagen ved folietryk.

Close-up af julelogo i guldfolie på smykkeemballage

Når først din kliché er lavet, kan den gemmes og bruges igen til kommende bestillinger, hvor produktet og logostørrelsen passer.

Så finder du på årets perfekte julelogo, behøver det altså ikke være et one-hit wonder.

Det kan komme frem igen næste jul.

Og næste jul.

Keep it simple

Der er dog én ting, der er værd at huske, når du designer dit eget motiv:

Enkelt er godt.

Folietryk fungerer bedst med forholdsvis simple grafiske motiver og tydelige linjer.

Meget små detaljer, gradienter, skygger, fotografier og flerfarvede designs fungerer ikke lige så godt med denne type tryk.

Så du behøver ikke redesigne hele dit logo.

Tværtimod.

Jo enklere motivet er, desto bedre egner det sig typisk til folietryk.

Enkelt Merry Christmas logotryk i guldfolie på gaveemballage

Klar til at gøre emballagen lidt mere julet?

Uanset om du vælger et af vores færdige julemotiver eller laver dit eget, er idéen den samme:

Du behøver ikke lave alt om for at gøre lidt mere ud af julen.

Find dit produkt, åbn logomodulet – og giv emballagen et lille december-twist.