2. september 2024 90 view(s)

ADVENTSKALENDERE

- GIV DINE KUNDER EN UFORGLEMMELEG JUL-UNBOXING OPLEVELSE

Vi alle både kender og elsker adventskalenderen, den mest hyggelige måde at tælle ned til jul. Uanset om det er 24-låge-versionen eller 4-låge-versionen, er fænomenet blevet mere populært gennem årene. Hvis du overvejer at tilbyde dine kunder en kalender for dit brand, er nu det perfekte tidspunkt at begynde at designe den.

 

Julen er måske det sidste, du tænker på, men det er aldrig for tidligt at forberede sig til næste julesæson. Hvis du stadig er i overvejelsesfasen, vil disse grunde til at bestille din egen brand-adventskalender måske hjælpe din beslutning:

Brand genkendelse: Ved at tilbyde en adventskalender kan kunderne interagere med dit brand gennem en forlænget periode. Når de åbner en ny låge dagligt eller ugentligt, bliver de gentagne gange mindet om dit brand, hvilket styrker deres loyalitet og øger brandets genkendelighed.

Fremmer genkøb:  De smukke varer, som kunderne oplever i kalenderen, kan vække et ønske om genkøb og motivere dem til at vende tilbage for at handle yderligere, hvad enten det er til eget brug eller som gaver til andre.

Kryds-salg muligheder: Ved at inkludere en bred vifte af produkter i din adventskalender, giver du kunderne en chance for at stifte bekendtskab med varer, de måske ikke kender i forvejen. Dette kan inspirere kunderne til at dykke dybere ned i dit brands sortiment. Det er essentielt at sørge for, at hver enkelt overraskelse i kalenderen harmonerer med kundens forventninger til dit brand.

To scenarier for at bestille adventskalendere

De fleste af vores adventskalendere produceres i Asien, især for store mængder (1000+). Når ud bestiller disse kalendere, har du fuldstændig designfleksibilitet og kan skabe en kalender, der opfylder dine nøjagtige krav. Farver, materialer, form eller om du gerne vil have 4, 12 eller 25 låger i din kalender. Hvis du vælger denne mulighed, skal du dog bemærke, at produktionsperioden vil blive forlænget.


Alternativt producerer vi en adventskalender på vores danske fabrik i Holstebro. Denne mulighed giver dig mulighed for at bestille meget lavere mængder og få dem hurtigere. Du vil have en række farver at vælge imellem, og vi vil designe trykket sammen. Hvis du har brug for mere information, så er vores salgskontor klar til at hjælpe dig.

Kalendere fra tidligere julesæsoner

Vi har produceret forskellige adventskalendere til vores nøglekunder gennem årene. Hvad siger du til, at vi gennemgår nogle af dem for inspiration? Okay, lad os gøre det!

2020

Denne opretstående kalender har to låger, der åbnes og afslører fire skuffer indeni. Mønsteret på papiret er vinterinspireret med kogler. Der er rigelig plads i hver skuffe til både små til store smykker, men også til andre ting som snacks og måske juleuroer. Her er der rig mulighed for at lave overraskelser til dine kunder.

2021

Men en adventskalender er dit brand med til at dekorere nogens hjem i løbet af julen. Udnyt denne mulighed og skab en visuelt tiltalende kalender, der fungerer som både en dekorativ genstand, og en flot gengivelse af dit brand. Dette juletræ-inspirerede design har et rødt og grønt mønster dekoreret med gyldne snefnug. Det trekantede design fungerer godt, og kalenderen har en klassisk fornemmelse, skønt usædvanlig.

2022

Her prøvede vi noget lidt anderledes. Når du løfter låget, folder kalenderen sig ud og afslører de fire bokse og den trykte hilsen indeni. En sjov og flot unnboxing oplevelse for dine kunder. Vi kan især godt lide, hvordan den dybe blå farve går sammen med det gyldne folietryk. Som en ekstra bonus, er kalenderen terning-formet når den er foldet. Det gør den let at pakke og sende.

2023

Med julekalenderen i 2023 gik vi et skridt videre med designet. Når kassen åbnes, bliver den til en adventskalender, der kan monteres på væggen. Sammenfoldet er også denne kube-formet, som giver let pakning, indpakning og forsendelse. Kalenderen er betrukket med et rustikt bomuldstof, som giver en hyggelig nostalgisk fornemmelse.

Hjælp til designet?

Vi kan hjælpe dig med at bringe dine ideer til live, fra prototype til det færdige produkt. Hvis du har et bestemt design i tankerne, eller hvis du gerne vil bruge en af vores viste modeller med et andet tryk eller materiale, kan vi hjælpe dig med at skabe et produkt, der passer perfekt til dit brand.

Passer mine smykker i skufferne? 

Absolut! Vi kan sikre, at skuffer og låger er lavet til at passe perfekt til dine smykker. Vi kan tilføje skum eller andre beskyttelsesforanstaltninger for at holde dem sikre, ligesom i traditionelle smykkebokse.

Hvad med forsendelsen? 

Hvis du planlægger at sende dine adventskalendere, kan vi hjælpe dig med at skabe emballage, der matcher design, form samt udseendet af din kalender. Vi leverer alle emballagematerialerne til dig, og alt du skal gøre er at fylde dem med lækre varer og sende dem.