Mød Gerda


Jeg fungerer ikke særlig godt, hvis der er en skarp opdeling mellem afdelingerne. Og det er heldigvis sådan på Westpack, at afdelingerne ikke er særlig opdelt, og alle taler sammen på kryds og tværs.
Gerda Jouwstra
Purchaser ved Westpack
Fra Oppenhuizen til Holstebro
Der er fuld gang i produktionen ved Westpack. Og for at have en produktion kørende, skal der naturligvis råmaterialer til. Det ved Gerda Jouwstra alt om. som Purchaser sørger hun nemlig for, at der bliver indkøbt rigeligt plastikgranulat, skum, pap og papir – af den rette kvalitet, selvfølgelig.
Gerda kommer oprindeligt fra Oppenhuizen i Holland, men bor i dag i Holstebro. Hun flyttede til Danmark i 2003 og boede i en periode i København og derefter i Herning, mens hun læste på Teko. Her læste hun Indkøbsmanagement og tog bagefter en overbygning i Retail Management (design og business).
I september 2012 startede hun i et barselsvikariat som sales representative i Westpacks detail-afdeling. Her havde hun ansvaret for det hollandske og belgiske marked.
”Mit første indtryk af Westpack var, at medarbejderne var meget imødekommende, og at der var en god atmosfære”, fortæller Gerda.
Fra detail til KAS til indkøb
Da barselsvikariatet udløb, blev Gerda tilbudt at fortsætte i en tværgående stilling mellem detail og KAS i fire måneder. Her fungerede hun som bindeled mellem Westpack og indkøbskontoret i Kina. Og i 2013 blev hun fastansat som forespørgsels-koordinator og salgssupporter for Holland og Belgien. Efter tre år skiftede hun til produktionen, hvor hun i dag som Indkøber står for alt omkring indkøb af råvarer og hjælpematerialer til produktionen og en del færdigvarer.
Hen over en årrække har Gerda således haft flere forskellige funktioner på Westpack, og har derfor et godt indblik i, hvordan virksomheden opererer.”Vi har meget frihed under ansvar og alle får muligheden for at komme med forbedringsforslag til arbejdsprocesser m.m. - for eksempel igennem den årlige Kædestrammerdag”, fortæller hun, når hun skal sætte fingeren på, hvad der gør Westpack til en speciel arbejdsplads.
”Jeg fungerer ikke særlig godt, hvis der er en skarp opdeling mellem afdelingerne. Og det er heldigvis sådan på Westpack, at afdelingerne ikke er særlig opdelt, og alle taler sammen på kryds og tværs.”
God kollegial stemning
En anden ting, som Gerda fremhæver ved Westpack er det gode kollegiale miljø. ”Det betyder rigtig meget i dagligdagen”, siger hun. ”Jeg har efterhånden fået nogle gode venner igennem Westpack, som jeg også ser udenfor arbejde”.
Hun tænker også, at den gode stemning er en vigtig årsag til, at folk generelt arbejder på Westpack i mange år. ”Hvis man skal sætte et ord på det, så kan man godt beskrive Westpack som en stor familie”, fortæller hun.
Hvilke tre ord ville du bruge om Westpack som arbejdsplads? Og hvorfor netop disse tre ord?
Frihed: Fordi man i høj grad selv bestemmer, hvordan opgaverne løses.
Selvstændighed: Fordi man får lov til at tage initiativ.
Fornyelse: Fordi man får lov til at give sig i kast med nye professionelle udfordringer.
Kom og vær med
Vi går efter at være én af de bedste arbejdspladser i Danmark - og vi vil altid gerne høre fra potentielle nye kollegaer.






































