Westpacks Whistleblower-ordning
Westpacks whistleblower-ordning
Westpacks whistleblower-ordning lader Westpacks ansatte, samarbejdspartnere, leverandører og kunder rapportere tilfælde, hvor interne retningslinjer ikke er blevet overholdt eller hvor (inter)nationale regler/love muligvis er blevet overtrådt.
Rapporteringen kan foregå i fuld anonymitet ved at kontakte Westpacks eksterne whistleblower-advokat (der er ansat ved det internationalt anerkendte auditerings-firma Ernst & Young). Alle GDPR-regler vil blive overholdt.
Ernst & Young er ikke Westpacks revisor og er dermed fuldstændig uafhængig.
Når en person/gruppe indsender en rapport, vil dialogen udelukkende komme til at foregå med Ernst & Young. På samme tid modtager Westpacks ledelse information om anmeldelsen – naturligvis komplet anonymiseret. Hvert kvartal vil Westpacks bestyrelse modtage en oversigt over eventuelt igangværende sager samt en redegørelse for hvilke indgreb/initiativer, ledelsen har igangsat som respons.
Vi anmoder om rimelighed i anmeldelsen
At indsende en anmeldelse igennem en whistleblower-ordning er ikke en bagatel. Så inden du sender en anmeldelse, beder vi dig om at gøre dig følgende overvejelser:
Er du blot utilfreds med et produkt eller med vores service?
Dette er ikke en kasse til ris/ros. Kontakt i stedet vores kundeservice.
Anmelder du i god tro?
Vi beder dig om at skelne imellem dine egne holdninger/overbevisninger, og hvad der er juridisk gældende.
Er det blot en bekymring, du har – eller måske noget, du undrer dig over?
Som firma har vi en stor grad af gennemsigtighed. Du kan altid tage kontakt til os direkte, hvis du har noget, du vil spørge uddybende ind til. Måske kan det, du vil anmelde, blive løst endnu hurtigere, hvis der ikke skal igangsættes en undersøgelse først.
Anmeld
Hvis du ønsker at være helt anonym, kan du kontakte vores whistleblower-advokat ved Ernst & Young. Den anmeldende part er sikret 100% anonymitet. Ernst & Young er ansvarlig for at opbevare og håndtere rapporterne i henhold til strenge regler om diskretion.