Westpacks DNA
Luksuriøs emballage til smykker, ure og briller – siden 1953
Westpack udvikler, markedsfører og sælger kvalitetsemballage og -tilbehør til smykke-, ur- og brillebranchen. Med kunden i centrum opbygger vi langvarige relationer ved at arbejde målrettet mod at løse kundens behov. Vi gør det bedre i dag end i går. Det gør vi, fordi vi vil være Europas foretrukne samarbejdspartner indenfor emballage og tilbehør til smykke, ur og brillebranchen.
Vores DNA og værdier
Westpacks DNA
Vi har produceret og solgt emballage til ur- og smykkeindustrien i mere end 60 år. Vores produkter og service er højt respekteret i både indland og udland. Det er vores mission at få dine smykker til at tage sig så godt ud som muligt.
Selvom vi er et B2B-firma, er vi store tilhængere af B2C-tilgangen. For eksempel har vi synlige priser på vores webshop, og vi sender gerne gratis vareprøver. Det er bare den måde, vi foretrækker at gøre tingene på. Her er en række andre grunde til at handle hos os:
- Vi har et bredt udvalg af kvalitetsvarer til gode priser. Vi vægter den gode service højt og sætter en ære i at give grundig vejledning.
- Vi tilbyder hurtig levering, lave opstartsomkostninger og lave minimumsbestillinger.
- Vi har en fantastisk webshop med hele 11 sprogversioneringer. Men hvis du får brug for sparring omkring produktudvikling og logo-tryk, sidder der en flersproget salgsafdeling klar til at tage imod opkald, mails og chat.
- I dag håndterer vi dagligt 200.000 æsker og poser, som ekspederes til mere end 18.000 detailkunder og smykkeproducenter over hele verden.
- Vi udvikler hele tiden nye og spændende produkter.
En virksomhedskultur bliver til
Fra det øjeblik, vi bliver sat i verden, er vores DNA fastlagt. Det er anderledes for virksomheder.
Det tager tid, før en virksomhedskultur bliver etableret. Det kræver oplevelser (gode som dårlige), før en organisation udvikler en unik måde at drive forretning på.
Med tiden bliver nye dynamikker opdaget, og nye idéer formes. Hvis en virksomhed er stærk nok til at modstå tidens tand, bliver disse idéer efterhånden til filosofier. Og hvis virksomheden får nok succes, kan man tale om, at der bliver skabt en arv.
Når vi taler om Westpacks DNA, så er det præcis, hvad vi taler om: Noget, der på én og samme tid beskriver virksomhedshistorie, forretningsfilosofi og nedarvede traditioner.


BÆREDYGTIGE MATERIALER
OG PRODUKTIONSMETODER
Westpack arbejder hele tiden på at tilbyde så mange miljøvenlige varer, som muligt. For at gøre det lettere at få øje på vores miljøvenlige produkter på vores hjemmeside, har vi lavet vores eget brand til disse produkter: ECO-friendly.
VI DOKUMENTERER VORES
ESG-ARBEJDE OG RESULTATER
Som det fremgår af vores værdisæt, har ESG, ansvarlighed og troværdighed en høj prioritet i Westpack. Da ESG tilmed er udslagsgivende for mange af vores samarbejdspartnere, har vi konstant fokus på området. Læs mere om de ESG-initiativer, vi allerede har ført ud i livet, og om de, der er i støbeskeen, i vores årlige ESG-rapport.
Westpacks historie
De sene 1930’ere
Valdemar Mogensen grundlægger Holstebro Papæskefabrik (nu kendt som ‘Holstebro Kartonnage’). Her udvikler Valdemar emballage til erhvervslivet i Vestjylland – eksempelvis jordbærbakker.
De sene 1940’ere
Christen Peter Mogensen (Valdemar Mogensens søn) bliver ansat ved Holstebro Papæskefabrik. Sammen med sin hustru Inga begynder han, I sin fritid, at fremstille festlygter i karton og papir (et meget populært produkt dengang). Produktionen foregår på loftet af Holstebro Papæskefabrik.
Tidlige 1950'ere
På et tidspunkt bliver C.P. Mogensen kontaktet af den lokale urgrossist O.K. Jensen. Han anbefaler Mogensen at opstarte en produktion af emballage til ur- og smykkeindustrien. Mogensen følger anbefalingen, hvilket viser sig at være en klog beslutning.
1953
Den oprindelige enkeltmandsvirksomhed Westpap grundlægges af Christen Peter Mogensen d. 18. juni 1953. I begyndelsen foregår produktionen på loftet af Holstebro Papæskefabrik.
Midt-1950’ere
I begyndelsen fremstiller Westpap kun papirovertrukne og hæftede æsker til sølvbestik og smykker. Al produktion foregår i hånden. På et tidspunkt bliver pladsen for trang på loftet, og nye bygninger opføres ved siden af Holstebro Papæskefabrik.
Den årlige omsætning fortsætter med at stige, og hovedkvarteret knopskyder med flere bygninger. En periode med lav likviditet tvinger dog familien Mogensen til at sælge deres hus og flytte midlertidigt ind i kontorbygningerne.


Annonce fra de sene 1970'ere
Tidslinje over vigtige begivenheder i vores historie
- Sene 1930'ere
- Sene 1940'ere
- Tidlige 1950'ere
- 1953
- Midt 1950'ere
- Sene 1960'ere
- 1970'erne
- 1976
- Tidlige 1980'ere
- 1986
- 1989
- 1992
- 1994
- 1996
- Sene 1990'ere
- 2000
- 2001
- 2002
- 2004
- 2007
- Sene 2000'ere
- 2009
- Tidlige 2010'ere
- 2014
- 2015
- 2016
- 2017
- Sene 2010'ere
- 2020
- 2021
- 2021
- 2022
- 2022
Sene 1930'ere:
Valdemar Mogensen grundlægger Holstebro Papæskefabrik (nu kendt som ‘Holstebro Kartonnage’). Her udvikler Valdemar emballage til erhvervslivet i Vestjylland – eksempelvis jordbærbakker.Sene 1940'ere:
Christen Peter Mogensen (Valdemar Mogensens søn) bliver ansat ved Holstebro Papæskefabrik. Sammen med sin hustru Inga begynder han, i sin fritid, at fremstille festlygter i karton og papir (et meget populært produkt dengang). Produktionen foregår på loftet af Holstebro Papæskefabrik.Tidlige 1950'ere:
På et tidspunkt bliver C.P. Mogensen kontaktet af den lokale urgrossist O.K. Jensen. Han anbefaler Mogensen at starte en produktion af emballage til ur- og smykkeindustrien op. Mogensen følger anbefalingen, hvilket viser sig at være en klog beslutning.1953:
Den oprindelige enkeltmandsvirksomhed Westpap grundlægges af Christen Peter Mogensen d. 18. juni 1953. I begyndelsen foregår produktionen på loftet af Holstebro Papæskefabrik.Midt 1950'ere:
I begyndelsen fremstiller Westpap kun papirovertrukne og hæftede æsker til sølvbestik og smykker. Al produktion foregår i hånden. På et tidspunkt bliver pladsen for trang på loftet, og nye bygninger opføres ved siden af Holstebro Papæskefabrik. Den årlige omsætning fortsætter med at stige, og hovedkvarteret knopskyder med flere bygninger. En periode med lav likviditet tvinger dog familien Mogensen til, at sælge deres hus og flytte midlertidigt ind i kontorbygningerne.Sene 1960'ere:
Valdemar Mogensen dør og Holstebro Papæskefabrik bliver solgt på auktion – C.P. Mogensen er ikke interesseret i at købe. På cirka samme tid begynder Bent Skou Mogensen (C.P. Mogensens søn) at arbejde for Westpap. I de sene 1960’ere bliver emballageindustrien ekstremt konkurrencepræget. Dette leder til en ny strategi: Westpap begynder at lave emballage til andre industrier. F.eks. produceres mere end 600.000 skrueæsker om ugen. Senere skal dette vise sig at være en dårlig idé, da en overkapacitet i de sene 1960’ere og tidlige 1970’ere sender priserne i bund. Historien omkring de mange systuer, der langsomt forsvandt rundt omkring i det jyske, er en fin sammenligning med den udvikling, Westpap var igennem. I stedet for at forsvinde eller flytte hele produktionen havde man sadlet om i tide til den automatiske plast- og montageproduktion.1970'erne:
Westpap skifter nu igen strategi: Målet er at specialisere sig i emballage til ur- og smykkeindustrien. Designeren og arkitekten Acton Bjørn (bedst kendt for Margrethe-skålen), udvikler en række moderne plastikæsker for Westpap. Serien kommer til at hedde Athene og bliver i sortimentet helt frem til årtusindeskiftet.1976:
Bent Skou Mogensen bliver ansat som direktør i det nye selskab Westpap I/S. Dette fører til det første generationsskifte i virksomheden. Virksomheden drives i henhold til fire grundlæggende værdier: Ansvarlighed, troværdighed, fællesskab og købmandsskab. Denne reklame fra de sene 1970’ere er et godt eksempel på sidstnævnte. “Smilende, venlig og ivrig efter at hjælpe – det er reaktionen, du får, når du ringer til Westpack for at lægge en ordre eller for at få mere information”, står der. Selv den dag i dag ønsker vi at forbedre vores service ved at indgå i konstruktive dialoger med vores kunder.Tidlige 1980'ere:
Westpap begynder at tage fart og bliver et aktieselskab med det nye navn Westpack. Dette gøres for at få mere internationalt appeal. Der opstår et vigtigt samarbejde med virksomheden Talbots Group i Storbritannien. Her skal Anna Marie (Bent Skou Mogensens hustru) nævnes. Hun var en meget vigtig person i Westpacks salgsarbejde og stod i mange år for alt salgs- og indkøbsarbejde i detailafdelingen. Anna Marie var en medvirkende årsag til at få Westpack op på en markedsandel på 70 % i Danmark og Sverige. Desuden igangsatte hun eksportarbejdet til storkunder i Danmark, Sverige og England. Hun var meget flittig og vellidt af kunderne og personalet på Westpack.1986:
Smykkeæske-serien Torino introduceres. Plastæsken har en skumindsats i både låg og bund samt en elegant forhøjet guldkant på låget. Denne tidløse klassiker har været en fast del af vores produktsortiment lige siden. Selvom mange af vores kunder i dag efterspørger smykkeæsker af pap, er Torino-serien stadig meget populær i Skandinavien - og især i Danmark.1989:
De nu klassiske Seville-æsker introduceres. Dette er også året hvor Westpack introducerer årlig overskudsdeling. På dette tidspunkt, i de sene 1980’ere, arbejder Westpacks plaststøbemaskiner på højtryk, og tusindvis af Torino- og Seville-æsker produceres hver dag.1992:
”Plastik-affald bliver brugt igen”, er titlen på denne avisartikel fra 1990’erne. I dette årti vokser debatten om brug af plastik. Netop derfor vil Westpack gerne fortælle de positive historier om genbrug og andre grønne initiativer. Som organisation har Westpack aldrig været bange for at afprøve nye ting – og igennem hele virksomhedens historie er der blevet eksperimenteret med nye materialer og produktionsmetoder.1994:
"Vores nye ordretelefon og ordrefax er gratis for Dem”, står der i dette uddrag af Westpacks 1994-katalog. Dette er, naturligvis, længe før internethandlens indmarch. I 1990’erne er produktkataloger vigtige elementer i Westpacks marketingstrategi. Der bliver brugt meget tid på at gøre dem så brugervenlige og forklarende som muligt. “Den gratis bestillingsfax er åbent døgnet rundt – også i weekenden”, tilføjer katalogteksten.1996:
De engang så populære plastikæsker begynder langsomt at gå af mode, grundet et øget forbrugerfokus på bæredygtighed. Pap og papir anses for at være mindre klimabelastende materialer. Smykkeindustrien efterspørger i stigende grad smykkeæsker fremstillet af pap. For at imødekomme denne efterspørgsel, introducerer Westpack en nye linje af papæsker i 1996. Udvalget er dog begrænset i starten; kunden kan vælge imellem sort og blå.Sene 1990'ere:
Selvom plastikæskerne gradvist mister deres popularitet, er de stadig rygraden i Westpacks produktion i de sene 1990’ere, hvor mere end 100.000 enheder fremstilles hver dag. Når storkunder kommer for at besøge Westpack, kan de inspicere de nyeste produkter i det stødt voksende showroom. Disse møder er – sammen med messer – nødvendige for at skabe gode kunderelationer. I 2020, mere end 20 år senere, er der stadig guldsmede, der ringer ind med deres faste årlige bestilling af favoritæsken – præcis som de gjorde i de sene 1990’ere.2000:
Westpack ønsker at kunne levere de papæsker, som industrien efterspørger. Derfor bliver de såkaldte Emmerci-maskiner indkøbt; disse italienske maskiner kan producere papirovertrukne papæsker automatisk. Nu kan en enkelt medarbejder overse produktionen af 2.000 papæsker i timen. Ole og Søren Mogensen (sønner af Bent Skou Mogensen) overtager den daglige drift af Westpack fra omkring årtusindeskiftet, mens Bent fokuserer på bestyrelsesopgaver.2001:
Westpack er vokset ud af "æsken", og flytter detailsalg samt -produktion til det nybyggede domicil på Sletten i Holstebro. Der går endnu fire år inden det gamle domicil bliver solgt, og sidste etape af nybyggeriet gennemføres og resten af virksomheden flyttes.2002:
Westpack introducerer en ny serie af papæsker; de bærer navnet Boston. Æsken er fremstillet i kraftigt mat gennemfarvet papir og er enkel, elegant – klassisk og moderne på samme tid. Med tiden kommer denne æskeserie til at blive én af Westpacks absolutte bestsellers – og adskillige variationer af designet vil blive introduceret.2004:
I årevis har Westpack købt produkter fra Thailand, men nu etableres et repræsentationskontor i Shenzhen (Kina). Westpack oplever sit andet generationsskifte, idet sønnerne Ole and Søren Mogensen tager over fra Bent Mogensen – det er en proces, der fortsætter indtil 2007.2007:
I den sidste del af 00’erne bliver det muligt at placere ordrer online “som et supplement til vores kataloger”, som denne katalogtekst nævner i 2007. Messer og printede kataloger er på dette tidspunkt stadig vigtige, men internethandel stiger gradvis i popularitet; i løbet af 2010’erne kommer tendensen til at tage fart i en grad, som kun få så komme.Sene 2000'ere:
Den globale finanskrise, der fandt sted fra midten af 2007 til tidligt i 2009, påvirker ikke Westpack i nævneværdig grad. I årene efter finanskrisen erobrer Westpack vigtige markedsandele og bliver lidt efter lidt én af de største producenter af luksus-emballage i Europa.2009:
Med introduktionen af serien Boston ECO, bliver Westpacks ECO-koncept samtidigt lanceret. ECO-mærket tildeles varer som enten er fremstillet af råvarer, der er FSC®-certificerede, Fairtrade®-mærket, økologiske eller genbrug. FSC er miljømærket for ansvarligt skovbrug. Vores FSC licens nummer er FSC®C112509.Tidlige 2010'ere:
Ole Mogensen beslutter sig for at forlade virksomheden, og Morten Dalsgaard træder i hans sted. Morten medbringer en række nye idéer, og Westpack kommer til at opleve endnu flere succeser i det følgende årti. Email-marketing bliver stadig mere vigtigt i industrien, og i de tidlige 2010’ere formuleres der en decideret strategi for email-flows. Internethandel prioriteres højt.2014:
Amsterdam – Westpacks første forsendelsesæske til smykker – ser dagens lys. Den bliver hurtigt populær, fordi den tillader guldsmede og smykkedesignere at sende smykker via almindelig brevpost.2015:
Westpack etablerer et WFOE (Wholly Foreign-Owned Enterprise) i Kina.2016:
Vores Frankfurt-æsker introduceres. De er en endnu tyndere version af Amsterdam-æskerne – faktisk kun 17 mm høje. Som det er tilfældet med mange af vores æsker, er der lave minimumsbestillinger på Frankfurt, hvilket er et særsyn i industrien.2017:
Den danske kapitalfond Capidea køber Westpack. Søren og Morten bliver begge I virksomheden – også som aktionærer. Westpack lancerer en ny hjemmeside, der repræsenterer en stor forbedring fra den forrige. Den online købsoplevelse bliver mere intuitiv, og strategien for e-handel bliver stadig mere succesfuld. Westpack etablerer et repræsentationskontor i Indonesien.Sene 2010'ere:
Westpack slår den ene salgsrekord efter den anden. Der fokuseres i stigende grad på CSR. Den populære smykkeæskeserie Stockholm ser dagens lys i 2019. Samme år modtager Westpack en pris for ”Best Managed Companies” af Deloitte.2020:
Tidligt i 2020 bliver Westpacks nye lagerbygning indviet. Westpack har nu 18,000 kunder på verdensbasis. 400,000 æsker produceres hver dag på den danske fabrik.2021: Westpack vinder Dansk Erhvervs E-handelspris
Westpack modtager Dansk Erhvervs prestigefyldte E-handelspris i kategorien Bedste B2B webshop med en omsætning under 200.000.000 DKK.2021: Westpack foretager store investeringer
På trods af Corona-pandemien, foretager Westpack store investeringer i bygninger og produktionsudstyr. Den flersprogede webshop bliver udvidet fra 11 til 15 forskellige sprog.2022: Westpack bliver solgt til den svenske kapitalfond Adelis
Adelis Equity Partners (en vækstpartner for veletablerede nordiske virksomheder) bliver hovedaktionær i Westpack. Ledelse og nøglemedarbejdere køber ejerandele af virksomheden. Sammen ønsker parterne at fortsætte den spændende vækstrejse. Westpack har nu mere end 23.000 kunder fra hele verden.2022: Søren Mogensen siger farvel til Westpack
I forbindelse med sin 50-års fødselsdag, vælger Søren Mogensen at forlade Westpack efter en generations aktiv tjeneste i familievirksomheden. Dermed stopper den sidste fra den oprindelige grundlæggerfamilie. Men den gamle Mogensen-ånd, der blev etableret tilbage i 1953, lever fortsat videre i virksomheden i kraft af Westpacks fire kerneværdier: Ansvarlighed, Troværdighed, Fællesskab og Købmandskab.