
Vi er stolte over at kunne meddele, at vi har vundet Dansk Erhvervs e-handelspris for bedste onlinebutik. ”En utrolig teamindsats”, siger administrerende direktør Morten Dalsgaard.
Sent om eftermiddagen den 20. maj var Westpacks store mødelokale dækket af konfetti. Vi jublede alle sammen og lykønskede hinanden. Øjeblikke før blev det meddelt, at vi havde vundet den mest prestigefyldte danske e-handelspris. Kategorien var 'Bedste B2B virksomhed med en online omsætning under 200.000.000 DKK'.
På grund af Covid-19-pandemien måtte vi se prisuddelingen via et videolink. Sidste år kom vi på andenpladsen, og vi var derfor meget spændte!
Tidligere i 2021 rejste to repræsentanter til København for at fortælle juryen, hvorfor Westpack skulle vinde prisen. Med dem bragte de et eksempel på en god unboxing-oplevelse - den kan du se herunder.


Flot ikke?
Præsentationen imponerede dommerne. Så meget, at de to Westpack-repræsentanter besvarede spørgsmål langt udover den tildelte tid.
En utrolig teamindsats
I takketalen sagde CEO Morten Dalsgaard: "Tusind tak. Det er fantastisk, det her. Tak til juryen for at have set, det vi også selv synes: At vi har en helt fantastisk webshop. Det er også alle dem rundt omkring vores webshop, vi vil sige tak til - det er alle Westpacks medarbejdere."