5. april 2019

Vi oplever en utrolig positiv respons på vores miljøvenlige produkter. Vi kalder dem ”ECO”, og hvad det dækker over, kan du få overblikket over her:

Westpacks ECO mærke

ECO er Westpacks egen mærkning. En vare kan opnå ECO-mærket på baggrund af flere miljømæssige hensyn. ECO-mærket tildeles varer som enten er fremstillet af råvarer som er FSC®-certificerede, Fairtrade®-mærket, økologiske eller genbrug.

ECO-mærket placeres så det er tydeligt på smykkeæsker og poser. Det gør vi fordi ECO-mærket sender et klart signal, som er nemt for dig at videreformidle til dine kunder.

Men der er også varer, som bærer ECO-mærket på billedet på hjemmesiden, men ikke i navnet eller på selve produktet. Det drejer sig om gavepapir, som enten er FSC-mærket eller fremstillet af genbrugsmaterieler, ligesom foldeæskerne Plano A, Plano 1000 og Cairo er FSC-mærket uden fysisk at bære det lille ECO-symbol.

Derfor står der ikke ECO på foldeæsker >
Se alle ECO-varer >

FSC logoet

FSC® står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir.

FSC-mærket er din garanti for, at det anvendte materiale stammer fra en FSC-skov, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Det betyder også, at dyre- og plantelivet i de pågældende skove bliver beskyttet, ligesom skovarbejderne er uddannede, har ordentligt sikkerhedsudstyr og får en fair løn.

Alle FSC-certificeringer verden over bygger på de samme grundprincipper Når du køber et FSC-mærket produkt, ved du med andre ord, hvad du får – uanset om produktet er fra Danmark eller Bolivia.

Blandt vores absolut bedst sælgende FSC-produkter finder du smykkeæskerne Boston Eco og Frankfurt Eco.

Se alle FSC-varer >
Læs mere om FSC >

Fairtrade logoet

Fairtrade® er en international mærkningsordning, der arbejder for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en mere fair indtægt og bedre arbejdsvilkår. Samtidig stilles der en lang række krav til miljøvenlig dyrkning og brug af sprøjtemidler.

Der sker løbende anmeldte og uanmeldte kontroller af arbejdssteder og -gange for at sikre, at alle standarder overholdes. Samtidig skal man som forhandler af Fairtrade-produkter efterleve Fairtrades handelsstandarder.

I 2018 lancerede Westpack vores første Fairtrade-produkt: Fairtrade smykkeposer i økologisk bomuld. Her er det velkendte Fairtrade logo placeret tydeligt, så du kan vise dit etiske engagement overfor dine kunder.

Se alle Fairtrade-varer >
Læs mere om Fairtrade >


Genanvendelig eller genanvendt? Vi bliver ofte spurgt om hvad forskellen er på genanvendelige produkter og produkter fremstillet af genbrugsmateriale.

At et produkt er genanvendeligt er en forudsætning for at det senere kan genanvendes. Med andre ord: Det materiale, som produktet består af, har potentialet til at blive genanvendt. Det er sandsynligt at produktet – når det er blevet ordentligt affaldssorteret – kommer til at indgå i nye produkter.

At et produkt er genanvendt betyder at det (helt eller delvist) består af materiale fra tidligere produkter. Med andre ord: Materialet har allerede indgået i mindst én produktlivscyklus.

På den måde er de to begreber ”genanvendt” og ”genanvendelig” nært beslægtet. Det er blot et spørgsmål om, hvilken del af produktlivscyklussen vi har med at gøre.


Vil du vide mere om Westpack og miljøet?
Find alle detaljerne i vores CSR-rapport >

Vores FSC licens nummer er FSC®C112509